Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 25-09-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPCLSS
Sagsnr.: 2023-765
Folketingets Sundhedsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 377 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 377:
”Vil
ministeren redegøre for de krav, der skal opfyldes, før der kan opnås godken-
delse til at udrede patienter for demens i hhv. offentligt og privat regi?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Sundhedsstyrelsens bidrag beskriver anbefa-
linger for udredning og behandling af demens på hovedfunktionsniveau, mens Dan-
ske Regioners bidrag beskriver rammerne for regionernes afdelinger og klinikker, som
udreder patienter med demens, samt forhold om aftaler med private leverandører.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Varetagelse
af udredning og behandling:
Udredning og behandling på sygehuse kan foregå på to overordnede niveauer: ho-
vedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau.
På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet,
hvor såvel sygdommene som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende,
og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne på special-
funktionsniveau. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav til varetagelse på hovedfunk-
tionsniveau, og det kræver ikke sundhedsstyrelsens godkendelse for at varetage ud-
redning eller behandling på hovedfunktionsniveau. Sundhedsstyrelsen kan udarbejde
anbefalinger til hovedfunktionsniveauet, som det forventes at regionerne følger, men
styrelsen kan ikke stille krav.
Sundhedsstyrelsen har i henhold til sundhedsloven § 208 til opgave at fastsætte krav
til specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) i sygehus-
væsenet og deres placeringer på sygehuse. På specialfunktionsniveau varetages de
opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede
funktioner. Placeringen af en funktion på et givent specialiseringsniveau sker på bag-
grund af en samlet vurdering af funktionens kompleksitet, forekomst og ressource-
forbrug. Sygehusene skal leve op til en række krav for at kunne godkendes til vareta-
gelse af en specialfunktion. Sundhedsstyrelsen godkender, efter ansøgning, hvilke
afdelinger i landet, der kan varetage specialfunktioner. I specialevejledningerne frem-
går, under hver enkelt specialfunktion, hvilke sygehusmatrikler, der er godkendt til at
varetage den givne funktion.
Udredning for demens foregår hovedsageligt på hovedfunktionsniveau inden for spe-
cialerne geriatri, neurologi og psykiatri. Der er dog fastsat enkelte specialfunktioner i