Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-06-2023
Enhed: EPISK
Sagsbeh.: DEPCHFA
Sagsnr.: 2306220
Dok. nr.: 2741583
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. april 2023.
Spørgsmål nr. 372:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Niels Due Jensens Fond til støtte af
transplantation af nyrepatienter, jf. SUU alm. del
–
bilag 162, og præsentation om
samme fremvist under fondens foretræde for udvalget 25/4-23, jf. SUU alm. del
–
bi-
lag 194?
”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der har indhentet bidrag fra ScandiaTransplant
(skandinavisk organudvekslingsorganisation for hospitaler i Danmark, Finland, Island,
Norge, Sverige og Estland), hvortil jeg kan henholde mig.
”Niels
Due Jensens Fond har rettet henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg med
ønske om, at Danmark opretter samarbejde med et amerikansk nyrebytteprogram.
ScandiaTransplant har oplyst, at der skal være enighed om en række spørgsmål, her-
under sundhedsfaglige, tekniske, lovgivningsmæssige og etiske, for at etablere samar-
bejder om nyrebytte på tværs af landegrænser. Denne enighed er opbygget i STEP
(ScandinaviaTransplant kidney Exchange Program). Derudover vil henvisning til trans-
plantation og donation i udlandet forudsætte, at der indgås en samarbejdsaftale, og
at hospitalerne i udlandet opfylder de krav til akkreditering/certificering, vurdering af
donor og recipient og organtilbud, der anvendes i Danmark, og som sygehusvæsnet i
Danmark derfor kan stå inde for. Desuden har ScandiaTransplant oplyst, at der er
uklarhed om, hvor ansvaret for de potentielle levende donorer ligger, samt hvem der
har ansvaret for, at nyrepatienter modtager en immunologisk og klinisk egnet donor-
nyre.
I dag bliver både potentielle nyredonorer og nyresyge patienter godkendt lokalt, før
de tilmeldes STEP. Når det gælder transplantation af nyrer fra levende donorer, vil
der være mange komplekse problemstillinger og praktiske forhold, som først skal lø-
ses, og som i nogle situationer ikke vil kunne løses, herunder hvor ansvaret ligger for
de potentielle levende donorer.
I ScandiaTransplant har man i modsætning til i mange andre nyrebytteprogrammer
muligheden for imellem analyserne for relevante matches (som foretages fire gange
om året) at være tilmeldt den generelle venteliste i ScandiaTransplant, samt eventu-
elt ScandiaTransplant Acceptable Mismatch Program (STAMP). Sidstnævnte har fun-
geret siden 2009 og bidrager til at få immunologisk vanskelige patienter transplante-
ret med nyrer fra afdøde donorer. Tilbage er en lille gruppe patienter, der er meget
vanskelige at få transplanteret selv med disse programmer.