Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2713354_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-05-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2305919
Dok. nr.: 2684882
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 367:
”Hvorfor
kan Patienterstatning ikke tage sagerne om for sen behandling af tarm-
kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital op af egen drift? Er ministeren enig i,
at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis pressede patienter og familier, som
opfylder kravene for erstatning, ikke får søgt erstatning?”
Svar:
Det må føles utrolig hårdt og uoverkommeligt for de berørte patienter og pårørende
at skulle forholde sig til erstatning i den situation, som de står i.
Jeg har derfor en klar forventning om, at Region Midtjylland sørger for en grundig vej-
ledning om erstatning til de berørte patienter og pårørende i kræftsagen på Aarhus
Universitetshospital. Som en del af genopretningsplanen har jeg torsdag den 30.
marts 2023 skrevet til de fem regionsrådsformænd og Danske Regioner for at ind-
skærpe regionernes vejledningspligt om erstatning. Folketingets Sundhedsudvalg er
orienteret herom den 3. april 2023 i SUU alm. del
bilag 157 med brevet vedlagt.
Jeg hæfter mig også ved, at Patienterstatningen opfordrer alle til at søge erstatning,
også selvom de endnu ikke er kontaktet af regionen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 20. april 2023 bedt Sundhedsstyrelsen om
at spørge ind til 2. del af Region Midtjyllands redegørelse, herunder specifikt til antal-
let af patienter, som er vejledt om erstatning.
I øvrigt er reglerne ifølge klage- og erstatningsloven sådan, at autoriserede sundheds-
personer
og regionerne som følge af driftsherresansvaret
skal informere skade-
lidte patienter om muligheden for at søge om erstatning og i fornødent omfang bistå
med anmeldelse til Patienterstatningen.
Patienterstatningen behandler de ansøgninger om erstatninger, der indgives af pati-
enter, pårørende og af behandlingsstedet. Behandling af ansøgningen kræver patien-
tens samtykke. Patienterstatningen kan derfor ikke tage sager op af egen drift.
Det påhviler Patienterstatningen at oplyse og afgøre sagerne, og Patienterstatningen
har adgang til selv at indhente materiale, som fx journaler og obduktionserklæringer.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvorfor Patienterstatning ikke kan tage sagerne om for sen behandling af tarmkræftpatienter på Aarhus Universitetshospital op af egen drift
Patienter og pårørende pålægges dermed ikke en stor opgave med at samle materi-
ale sammen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2