Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2305971
Dok. nr.: 2713759
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 363 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 363:
”I ”Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug” fra 7. marts 2022 fremgår det på side
3 i tabel 1, ”Eksempler på risiko ved forskellige drikkemønstre”: ”En voksen person
drikker i gennemsnit 10 genstande om ugen fordelt på syv dage. Risikoen for, at
personen dør tidligere end forventet på grund af en alkoholrelateret tilstand, vil være
omkring 0,1%.” Vil ministeren på den baggrund redegøre for beregningens grundlag,
herunder oplyse, om risikoen for, at den omtalte voksne person dør af en ulykke eller
en ikke-alkoholrelateret tilstand – eksempelvis at den omtalte voksne person dør af
en tobaksrelateret tilstand eller af et hjertestop – er inkluderet i beregningen, eller
om beregningen er isoleret til alene at vedrøre påvirkning fra alkohol?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen har ved revidering af udmeldingerne om alkohol anvendt
risikoestimater fra den australske rapport Australian Guidelines to Reduce Health
Risks from Drinking Alcohol (2020), hvilket er beskrevet i Sundhedsstyrelsens ”Teknisk
notat om risiko ved alkoholforbrug”. Det er blandt andet på baggrund af, at
drikkemønsteret i Australien ligner det danske.
Den australske rapport bygger 38 reviews og metastudier samt en matematisk
modellering, som estimerer risikoen for alkoholrelateret sygdom og død af alle
årsager ved forskellige drikkemønstre og mængder. Det, der specifikt er set på i de
australske risikoestimater, er risikoen for død pga. en alkoholrelateret tilstand eller
skade.
Der er taget højde for andre risici for død herunder tobaksrelaterede tilstande. Der
henvises til det australske baggrundsnotat
1
:
Mortality and morbidity risks from
alcohol consumption in Australia, The University of Sheffield, 7th August 2019.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
1
10-mortality-morbidity-risks-from-alcohol-cons.pdf (nhmrc.gov.au)