Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2706514_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Christiansborg
15. maj 2023
Svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 359 (Alm. del) af 26.
april 2023 stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren gøre rede for, hvad udgifter til sundhed i Danmark forventes at
være i år 2030 set i lyset af det stigende antal personer over 80 år, personer med
svær overvægt og udviklingen i antal personer med kroniske sygdomme, herunder
demens, diabetes 2, kræft, hjertekarsygdomme og gigtsygdomme?
Svar
Finansministeriet foretager ikke en udgiftsprognose for udviklingen i de offentlige
udgifter opdelt på enkelte udgiftsområder, herunder udgifter til sundhed. Finans-
ministeriet foretager dog en beregning af væksten i det demografisk betingede ud-
giftstræk, som på baggrund af historiske udgiftsmønstre opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til det offentlige forbrug rent mekanisk vil ændre sig som følge
af ændret befolkningssammensætning. Det forudsættes i beregningen at den reale
udgift pr. borger fastholdes uændret, dog med en korrektion for delvis sund ald-
ring.
Når den reale udgift pr. borger fastholdes uændret, foruden korrektionen for sund
aldring, tages der dermed ikke højde for at de fremtidige gennemsnitsudgifter pr.
borger kan afvige fra det historiske, fx som følge af øgede forekomster af kroniske
sygdomme pr. borger på et givent alderstrin. Tilsvarende afspejler beregningen
ikke politiske prioriteringer, men skal alene ses som en beregningsteknisk konse-
kvensberegning af demografiske bevægelser, dvs. ændringer i befolkningssammen-
sætningen på køn, alder og herkomst.
Væksten i det demografiske træk beregnes både for det samlede offentlige forbrug
og for overordnede udgiftsområder. Beregningen af det demografiske træk skal
generelt fortolkes varsomt, hvilket navnligt gælder væksten fordelt på udgiftsom-
råder. Beregningen er blandt andet baseret på en række forudsætninger og skøn
for befolkningsudviklingen mv., som er behæftet med usikkerhed. Justerede for-
ventninger til befolkningsudviklingen kan således have betydning for væksten i det
demografiske træk. Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret med
DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2022, samt national-
regnskabstal for det offentlige forbrug i 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om, hvad udgifter til sundhed i Danmark forventes at være i år 2030
2706514_0002.png
Side 2 af 2
Væksten i det demografiske træk under sundhedsvæsenet er angivet i
tabel 1.
Tabel 1
Væksten i det demografiske træk under sundhedvæsenet frem mod 2030
2024-
2030
(Akk.)
2024-
2030
(Gns.)
1,0
12�½
2023
Pct.vis vækst
Mia. kr. (2023-priser)
0,9
1�½
2024
1,0
2025
1,0
2026
1,0
2027
1,0
2028
1,0
2029
1,0
2030
1,0
Anm.: Opdelingen af udgiftsområder følger COFOG-klassifikationen af det offentliges udgifter i
nationalregnskabet. Det offentlige forbrug under sundhedsvæsenet dækker over udgifter til medicin,
hospitaler, sygesikring, plejehjem samt øvrige sundhedsudgifter.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister