Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2729245_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2306025
Dok. nr.: 2719009
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 358 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 358:
”Vil
ministeren redegøre for effekten af fysisk aktivitet som en del af forebyggelse og
behandling af demens, diabetes 2, kræft, hjertekarsygdomme og gigtsygdomme?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”I
forhold til både forebyggelse og behandling har fysisk aktivitet en positiv effekt på
de tre nævnte sygdomme og to sygdomsgrupper ved at nedsætte risikoen for syg-
dom. Fysisk aktivitet kan bidrage til et væsentligt fald i risikoen for at få sygdom og
bidrage til bedre behandlingsudfald, når sygdommene er opstået.
Forebyggelse
Demens
Flertallet af studier peger på en stærk sammenhæng mellem regelmæssig fysisk akti-
vitet og nedsat risiko for at få demens. Studier viser, at der kan være op til 38 pct. re-
duceret risiko for kognitiv svækkelse hos personer med højt aktivitetsniveau end per-
soner, der har meget lavt aktivitetsniveau.
Type 2-diabetes
Der er stærk sammenhæng mellem fysisk aktivitet og nedsat risiko for at få type 2-
diabetes. Studier angiver en nedsat risiko på op til 35 pct., hvis man er fysisk aktiv ved
moderat til høj intensitet sammenlignet med ikke at være fysisk aktiv.
Kræft
Der er nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risikoen for at få bryst- og
tarmkræft og muligheden for at overleve en af de to kræftformer. For brystkræft ses
en nedsat risiko med op til 12 pct. og for tarmkræft op til 21 pct. Risikoen for at få
kræft falder generelt med stingende mængde af fysisk aktivitet.
Hjertekarsygdomme
Der er en stærk sammenhæng mellem fysisk aktivitet og nedsat risiko for at få hjerte-
karsygdomme (iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og slagtilfælde). Den lavere risiko
er angivet til at være 20 til 45 pct. afhængigt af aktivitetsniveauet. Risiko for at få
hjertekarsygdomme falder generelt med stigende mængde af fysisk aktivitet.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm., om effekten af fysisk aktivitet som en del af forebyggelse og behandling af demens, diabetes 2, kræft, hjertekarsygdomme og gigtsygdomme
Gigtsygdomme
Det er ikke alle gigtsygdomme hvor fysisk aktivitet har en forebyggende effekt.
Der ses nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og nedsat risiko for leddegigt.
Det er set i et studie, at kvinder der er fysisk aktive 40-60 minutter pr. dag kan ned-
sætte risikoen for at få leddegigt med 35 pct. sammenlignet med kvinder, der er fy-
sisk aktive mindre end 20 minutter om dagen.
Behandling
Demens
Der er nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og forbedring eller stabilisering af
den kognitive funktion hos personer, der har udviklet mild demens.
Fra studier ses det, at fysisk aktivitet derudover er med til at øge fysisk og psykisk vel-
befindende og kondition samt give færre psykiske symptomer som depression, irrita-
bilitet, raskløshed, aggression og apati.
Type 2-diabetes
Studier af hele befolkninger viser, at regelmæssig fysisk aktivitet øger muligheden for
at overleve, hvis man bliver diagnosticeret med type 2-diabetes.
Der er stor konsensus om, at fysisk træning - sammen med diæt og medicin - er de tre
væsentligste faktorer i behandlingen af type 2-diabetes.
Kræft
Studier viser, at hvis man er fysisk aktiv svarende til minimum 30 minutter hver dag
ved moderat til høj intensitet, er chancen for at overleve en kræftsygdom næsten for-
doblet sammenlignet med patienter, der er fysisk aktive mindre end 30 minutter om
dagen ved lav intensitet. Det er vist i dyreforsøg, at den hastighed hvormed kræften
vokser kan sænkes. Forskningen peger dog på, at eksisterende kræftsvulster ikke re-
duceres alene ved fysisk træning.
Hjertekarsygdomme
Der er en stærk sammenhæng mellem fysisk aktivitet og positiv effekt af behandlin-
gen for hjertekarsygdomme - som fx iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk og
hjertesvigt. Det er både i forhold til at nedsætte det totale antal indlæggelser, men
også i forhold til lavere blodtryk, lavere kolesterol og bedre kondition.
Gigtsygdomme
Der er nogen og op til stærk sammenhæng mellem fysisk aktivitet og positiv effekt på
behandlingen af ledde- og slidgigt.
Fysisk aktivitet bidrager positivt til at formindske den betændelsestilstand, der forår-
sager leddegigt. Styrketræning bidrager til at stabilisere de led, der er ramt af slidgigt,
og samtidig er fysisk aktivitet med til at nedsætte de smerter, der fremkommer ved
slidgigt.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2