Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-06-2023
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 2305900
Dok. nr.: 2725520
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 352 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 352:
”Vil
ministeren redegøre for forløbet omkring at udvikle modeller for at øge tilslutnin-
gen til hpv-vaccination? Der henvises til folketingsbeslutning om at sikre en øget til-
slutning til hpv-vaccination (B 5, 2020-21).”
Svar:
Et enigt Folketing vedtog i december 2020 beslutningsforslag B 5, som pålagde den
daværende regering at fremlægge forskellige modeller for, hvordan man kan øge til-
slutningen til HPV-vaccination i løbet 2021. Til dette formål blev der på Finansloven
for 2022 bevilget 2,0 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 til øget deltagelse i børnevaccine-
programmet målrettet HPV-vacciner.
Sundhedsstyrelsen har bl.a. på den baggrund udarbejdet forslag til en række initiati-
ver til at øge tilslutningen til HPV-vaccinationer og de øvrige vaccinationer i børnevac-
cinationsprogrammet, herunder et forslag om en særlig indsats for målgrupper med
lav deltagelse.
Sundhedsstyrelsen har anbefalet følgende initiativer:
”Lokale netværkssamarbejder
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det netværkssamarbejde, der er indledt i for-
bindelse med covid-19 vaccinationsindsatsen styrkes og udbredes til HPV-vac-
cination. Indsatsen skal bidrage til, at kommuner og relevante civilsamfundsor-
ganisationer kan opbygge kompetencer og arbejde lokalt for at skabe dialog
med de relevante befolkningsgrupper om HPV-vaccination og udbrede infor-
mation til befolkningsgrupper, der traditionelt har dårlig tilknytning eller
mangler tillid til det danske sundhedsvæsen, herunder blandt andet personer
med etnisk minoritetsbaggrund. Styrken i at samarbejde på lokalt niveau med
kommuner og civilsamfundsorganisationer er, at de kan nå ud til visse grupper
af borgere med dialog og information, som Sundhedsstyrelsen selv har svært
ved at nå, fordi man lokalt har opbygget en tillidsrelation via frivillige.
Informationsmateriale målrettet personer med etnisk minoritetsbaggrund
Nogle forældre kan have svært ved at finde, forstå og handle på den informa-
tion, der kommer fra sundhedsmyndighederne om vaccination. Der kan være
forståelsesmæssige, sproglige og digitale vanskeligheder ved at modtage, læse
og handle på fx invitationsbreve til vaccination i Digital Post. Desuden knytter
der sig særlige myter og tabuer til HPV-vaccinen, da HPV er en seksuel overført