Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2722158_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-06-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2305794
Dok. nr.: 2695899
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 349 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 349:
”I artiklen ”Sprut-krig i Sundhedsstyrelsen”, Ekstra Bladet 5/4-23,
fremgår det, at to
førende danske alkoholforskere har meddelt
Sundhedsstyrelsen, at det vil være ”sim-
pelthen forkert” at rådgive danskerne om, at ”Der er ingen sikker nedre grænse, hvor
det er helt uden risiko at drikke alkohol”, og at: ”Vi bliver vel nødt til at fortælle be-
folkningen sandheden?”. I artiklen fremgår
det, at Sundhedsstyrelsen og de to alko-
holforskerne indgår et kompromis om en anden formulering. Såfremt ministeren kan
bekræfte, at disse oplysninger i artiklen er korrekte, vil ministeren da oplyse, hvorfor
Sundhedsstyrelsen på trods af forskernes rådgivning mod dette og på trods af det
omtalte kompromis på sin hjemmeside umiddelbart under overskriften ”Sundheds-
styrelsens udmeldinger om alkohol” fremfører: ”Der er ikke en sikker genstands-
grænse, hvor det er helt uden risiko for alle at drikke alkohol”?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”I
forarbejdet til udmeldingerne om alkohol har Sundhedsstyrelsen inviteret en række
eksperter med viden om alkohol og helbredseffekter til at indgå i en faglig arbejds-
gruppe. Eksperterne repræsenterer forskellige områder indenfor alkoholforskning.
Sundhedsstyrelsen opretter normalt faglige arbejdsgrupper i forbindelse med projek-
ter som fx revidering af alkoholudmeldinger. Formålet med faglige arbejdsgrupper er
at belyse forskellige problemstillinger, og derfor er faglige diskussioner og debatter
både normale og nødvendige. Det har også været tilfældet ved udarbejdelsen af alko-
holudmeldingerne.
Det, der henvises til i artiklen fra Ekstrabladet, er en kommentar til en formulering
i et arbejdsudkast: ”Der er ingen sikker nedre grænse, hvor det er helt uden risiko at
drikke alkohol”. Formuleringen blev i samråd med eksperterne i arbejdsgruppen æn-
dret. Den formulering, der efterfølgende var enighed om blandt alle medlemmer af
den faglige arbejdsgruppe, var: ”Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred”.
Denne formulering fremgår af de endelige udmeldinger. Sundhedsstyrelsen er blevet
opmærksom på, at der på styrelsens hjemmeside
har fremgået formuleringen ”Der er
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm., om genstandsgrænse for at drikke alkohol
ikke en sikker genstandsgrænse, hvor det er helt uden risiko for alle at drikke alko-
hol”. Denne sætning er ikke en del af udmeldingerne om alkohol, og siden der beskri-
ver alkoholudmeldingerne er derfor opdateret.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2