Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-06-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2306020
Dok. nr.: 2746104
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 327 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. april 2023.
Spørgsmål nr. 327:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra Alliancen De Autoimmune om finansie-
ring af Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme (NCAS), jf. SUU alm. del
–
bilag
146, og præsentation fremvist af samme under foretræde for udvalget den 13. april
2023, jf. SUU alm. del
–
bilag 167? Vil ministeren i den forbindelse oplyse, i hvilket
omfang det afspejles på regionernes budgetter, at behandlingen af multisygepatien-
ter med autoimmune sygdomme behandles
på NCAS, dvs. et sted i stedet for flere?”
Svar:
Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme varetager en vigtig funktion for udsatte
patientgrupper med kroniske sygdomme og komplekse forløb. Derfor har regeringen
også valgt at prioritere midler til centeret efter, at den midlertidige bevillingsperiode
til projektet er ophørt.
Det Nationale Center for Autoimmune Sygdomme har den 14. juni 2023 fremsendt
afrapportering for pilotprojektet, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil se nær-
mere på.
Herudover har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner til besvarelse af den
del af spørgsmålet, der handler om regionernes budgetter. Hertil oplyser Danske Re-
gioner:
”Danske
Regioner har på baggrund af spørgsmålet forhørt sig hos Region Midtjylland,
som Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme hører under. Regionen har oplyst,
at forløbene i centret har fordelt sig på 436 patienter fra Region Midtjylland, 20 pati-
enter fra Region Nordjylland, 10 patienter fra Region Syddanmark og 1 patient fra
Færøerne.
Det bemærkes, at der efter omstændighederne kan være andre relevante behand-
lingstilbud for patientgruppen.
Da forløbene i centeret i langt overvejende grad har drejet sig om patienter fra Re-
gion Midtjylland, antages det ikke at have haft væsentlig indvirkning på de øvrige re-
gioners budgetter.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde