SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 18/4-23 om, hvilke konsekvenser det får for patienterne med de mange nylige sager om fejl, budgetoverskridelser og forsinkelser på de kvalitetsfondsstøttede supersygehusbyggerier

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPRUAS

Koordineret med:

Sagsnr.: 2303582

Dok. nr.: 2621901

Dato: 06-04-2023

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Folketingets Sundhedsudvalg, Christiansborg, 18. april 2023 kl. 14

Åbent samråd om budgetoverskridelser og forsinkelser

på kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier (spm. K-N)

Samrådsspørgsmål K:

Vil ministeren på baggrund af de mange nylige sager om fejl,

budgetoverskridelser og forsinkelser på de kvalitetsfondsstøttede

supersygehusbyggerier redegøre for, hvilke konsekvenser det får for

patienterne i form af eksempelvis færre sengepladser på de nye sygehuse?

Samrådsspørgsmål L:

Vil ministeren på baggrund af de seneste sager om budgetoverskridelser og

forsinkelser på de kvalitetsfondsstøttede supersygehusbyggerier redegøre

for, hvem der skal dække budgetoverskridelserne og hvordan?

Samrådsspørgsmål M:

Vil ministeren redegøre for årsagerne til de mange fejl, budgetoverskridelser

og forsinkelser på de kvalitetsfondsstøttede supersygehusbyggerier, og

herunder om ministeren mener, at det kan skyldes uhensigtsmæssigheder i

udbudsreglerne?

Samrådsspørgsmål N:

Hvilke tiltag påtænker ministeren konkret at tage, for at sikre, at der ikke

sker yderligere budgetoverskridelser og forsinkelser af de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier?

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet 18/4-23 om, hvilke konsekvenser det får for patienterne med de mange nylige sager om fejl, budgetoverskridelser og forsinkelser på de kvalitetsfondsstøttede supersygehusbyggerier

Tak for spørgsmålene.

Hvis man har fulgt med i nyhederne for nylig, har man ikke

kunnet undgå at høre om de aktuelle udfordringer på de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Der har været historier om store budgetoverskridelser, utætheder

i tage og murværk, skimmelsvamp og ikke mindst forsinkelser.

Den slags historier skaber selvfølgelig bekymring for, om der er

styr på sygehusbyggerierne.

Om vi får de sygehuse, vi håber på – både i forhold til kvalitet og

kapacitet.

Og hvilke konsekvenser, de forventede budgetoverskridelser

kommer til at få for sundhedsvæsenet.

***

Side 2

Til en begyndelse synes jeg, det er vigtigt at sætte de aktuelle

historier lidt i perspektiv.

Det er værd at huske på, at 10 af de i alt 16 byggerier faktisk er

fuldt ibrugtagne nu.

Og at seks byggerier i alt væsentligt er afsluttet inden for den

faste budgetramme for hvert projekt – den såkaldte totalramme.

Det synes jeg godt, vi kan anerkende. Det er bestemt ikke

normen, når man sammenligner med andre store, komplekse

anlægsprojekter.

Og at de nye bygninger også fungerer, kan vi bl.a. se af de

evalueringer, regionerne har foretaget af de nye sygehuse efter de

er taget i brug.

Desværre er det så også sådan, at de seks projekter, der stadig er i

gang, nu alle forventer at overskride totalrammen.

Det er en situation, der skal håndteres, så vi kan være trygge ved,

at også de sidste sygehusbyggerier kommer helt i mål.

***

Side 3

[Besvarelse af spørgsmål K]

Der bliver spurgt til, hvilke konsekvenser, de aktuelle problemer

får for patienterne, i form af eksempelvis færre sengepladser.

Det er ingen hemmelighed, at regionerne på nogle projekter har

valgt at reducere antallet af senge i forhold til det, der oprindeligt

var planlagt.

Men det er en betingelse for tilskuddet fra kvalitetsfonden, at

regionerne bygger fuldt funktionsdygtige sygehuse med

tilstrækkelig kapacitet.

Og regionerne bekræfter hvert eneste kvartal i rapporter til

regionsrådene og til ministeriet, at den planlagte sengekapacitet

stadig er tilstrækkelig.

Side 4

Der er med andre ord - efter regionernes vurdering - ingen af de

nye sygehuse, der kommer til at mangle sengepladser.

I forhold til forsinkelser, så betyder de, at der går længere tid, før

patienterne og medarbejderne får gavn af de nye byggerier og alt

hvad det indebærer fra enestuer til nyt udstyr.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.

Men det er også afgørende, at regionerne får rettet op på fejl i

byggerierne, inden patienterne flytter ind.

Side 5

[Besvarelse af spørgsmål L]

Der er også spurgt til, hvem der skal dække

budgetoverskridelserne – og hvordan.

Først og fremmest er rammerne for kvalitetsfondsprojekterne

skruet sådan sammen, at uforudsete udgifter i projekterne skal

håndteres uden at overskride budgetterne.

Hvert byggeprojekt har fra starten haft en reservepulje til at

dække uforudsete udgifter.

Og som en ekstra forsikring har hvert projekt desuden et katalog

over besparelsesmuligheder, som regionerne har kunnet indløse

efter behov.

Når budgetterne har været udfordret, har regionerne altså haft

mulighed for – og pligt til – at omprioritere inden for

projekternes faste budgetter.

Side 6

Men nu står vi så i en situation, hvor problemerne på nogle

projekter er så store, at reservepuljer og besparelseskataloger

ikke rækker.

Hvor man ikke har kunnet skære mere i projekterne uden at

skære ind i benet.

For selvom den økonomiske ramme i princippet er fast, så skal

de nye sygehuse selvfølgelig leve op til formålet med

investeringen.

Og formålet med kvalitetsfondsinvesteringen er, som det hedder,

”at etablere tidssvarende og fuldt funktionsdygtige sygehuse med

tilstrækkelig kapacitet”.

Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i flere tilfælde

givet lov til, at projekterne kan forhøje budgetrammen, så

byggerierne kan blive færdige.

Side 7

Det skete med Nyt Hospital Nordsjælland i juni 2021 – og senest

er det sket med byggerierne i Odense og Køge her i marts 2023.

Og jeg kan oplyse, at ministeriet er i dialog med Region

Hovedstaden og Region Nordjylland om håndtering af

projekterne i Nordsjælland, Bispebjerg og Aalborg.

For regeringen og regionerne har selvfølgelig en fælles interesse

i, at de nye sygehuse bliver færdige.

Og at økonomiske udfordringer på byggerierne ikke kommer til

at medføre uacceptable besparelser andre steder i regionernes

budgetter.

Derfor er det også sådan, at når regionerne har fået lov at forhøje

budgetrammen for et projekt, så indebærer det, at de ikke skal

nedprioritere andre anlægsprojekter for at overholde budgetloftet.

Regionerne har desuden fået mulighed for at lånefinansiere

budgetoverskridelserne. Det er derfor regionerne selv, der skal

dække merudgiften.

***

Side 8

[Besvarelse af spørgsmål M]

Dernæst er jeg blevet bedt om at redegøre for årsagerne til fejl,

budgetoverskridelser og forsinkelser.

Og om jeg mener, at forholdene skyldes uhensigtsmæssigheder i

udbudsreglerne.

For at starte med udbudsreglerne, så er det vigtigt at slå fast, at de

rummer mulighed for at bruge forskellige udvælgelseskriterier.

Det er ikke sådan, at man er tvunget til at vælge den leverandør,

der tilbyder den laveste pris.

Og regionerne har ikke over for ministeriet nævnt, at

udbudsreglerne skulle være årsag til de aktuelle problemer.

Udbudsreglerne ligger i øvrigt under Erhvervsministeriet. Jeg vil

derfor henvise til erhvervsministeren, hvis der er ønske om at gå

mere i dybden med udbudsreglerne.

Side 9

Så lad mig gå videre til at stille spørgsmålet, hvad årsagerne til

fejl, budgetoverskridelser og forsinkelser ellers kan være.

Hvis der var et helt enkelt svar på det, ville det selvfølgelig også

være lettere at forebygge og håndtere de problemer, vi ser på

mange store byggerier.

For nogle af projekterne er der tale om overskridelser, der

primært skyldes de voldsomme prisstigninger på blandt andet

byggematerialer, som vi har set de seneste par år.

Prisstigninger, der blandt andet skyldes COVID-19, krigen i

Ukraine og presset på de globale forsyningskæder.

For andre af projekterne er der tale om, at budgetterne eller

tidsplanen skrider på grund af for eksempel mangelfuld

planlægning eller fejl, der bliver opdaget for sent.

Side 10

Det er værd at sondre mellem på den ene side de problemer, der

skyldes ekstraordinære, udefrakommende omstændigheder.

Og på den anden side de problemer, der kunne og skulle have

været forebygget.

Regionerne har i økonomiaftalen for 2023 fået mulighed for at

henvende sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis

sygehusbyggerierne oplever ekstraordinære udfordringer.

Den aftaletekst er baggrunden for, at Region Syddanmark og

Region Sjælland nu har fået mulighed for at forhøje

budgetrammerne for byggerierne i Køge og Odense.

Side 11

Men så er der også de problemer, der kunne og skulle have været

forebygget.

Som med alle andre byggeprojekter må man forvente, at der sker

fejl undervejs. Men det er klart, at nogle af de fejl, man har

kunnet læse om på det seneste, er helt uacceptable.

For eksempel må man selvfølgelig kunne forvente, at tag og

facader er tætte, så det ikke regner ind.

Jeg vil nødigt gøre mig klog på, om det er regionerne, rådgiverne

eller entreprenørerne, der bærer det primære ansvar her.

Jeg kan bare konstatere, at det i sidste ende er regionernes ansvar

som bygherrer at forebygge fejl – og at få rettet op på de fejl, der

alligevel sker.

***

Side 12

[Besvarelse af spørgsmål N]

Afslutningsvist er jeg blevet bedt om at redegøre for, hvordan jeg

vil sikre, at der ikke sker yderligere budgetoverskridelser og

forsinkelser på byggerierne.

Det er som sagt regionernes ansvar at gennemføre

sygehusbyggerierne inden for en fast budgetramme.

Dette fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

administrationsgrundlag for sygehusbyggerierne.

Her fremgår det også, at ministeriets tilsyn har som væsentligste

formål at følge op på, at midlerne fra kvalitetsfonden anvendes i

overensstemmelse med tilsagnsvilkårene.

4 ud af 6 igangværende projekter er nu under skærpet tilsyn i

ministeriet.

Det indebærer en tæt dialog mellem regionerne og ministeriet,

hvor ministeriets rolle blandt andet er at stille kritiske spørgsmål

til regionernes styring af projekterne.

Side 13

I forbindelse med de skærpede tilsyn har ministeriet sammen

med regionerne fået gennemført eksterne undersøgelser af en

række af projekterne.

Det har resulteret i en række anbefalinger, som regionerne har

implementeret.

For de konkrete beslutninger om styring af projekterne – de

bliver taget i regionerne.

Jeg forventer derfor, at regionerne fortsat løfter deres ansvar, så

de nye sygehuse bliver bygget ordentligt færdige og taget i brug

– til gavn for patienterne.

Tak for ordet.

Side 14