Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Dato: 08-02-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2300641
Dok. nr.: 2529484
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU) har den 11. januar 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 32 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 32:
”Hvad
er ministerens kommentar til, at brystkræftpatienter kan få behandling med
Enhertu mod egenbetaling på privathospitaler, imens de får afslag på at bruge læge-
midlet, når deres behandlingsansvarlige læge ansøger om behandling med lægemid-
let? Og finder ministeren dette socialt retfærdigt?”
Svar:
Jeg kan konstatere, at Medicinrådet den 25. januar 2023 har udgivet en ny vurdering,
og rådet nu anbefaler Enhertu som standardbehandling. Baggrunden for den æn-
drede vurdering er, at der er kommet nye data for Enhertu.
Det fremgår af Medicinrådets nye anbefaling, at det er veldokumenteret, at en høj
andel af patienterne har tumorsvind ved behandlingen, og at den forlænger tiden til
forværring af sygdommen sammenlignet med den eksisterende standardbehandling.
Samtidig vurderer Medicinrådet, at Enhertu forlænger patienternes levetid, dog er
det usikkert hvor længe. Medicinrådet bemærker dog også, at Enhertu giver lidt flere
og sværere bivirkninger end den eksisterende standardbehandling.
./.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af SUU alm. del
–
spm. 31.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde