Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-05-2023
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAAR
Sagsnr.: 2305467
Dok. nr.: 2677369
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 319 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 319:
”Kan
ministerens oplyse, hvad status er på udrulningen af de 500 mio. kr., der blev af-
sat til styrkelse af hjemmebehandling i sundhedsreformen fra maj 2022?”
Svar:
Regeringen forventer umiddelbart efter sommerferien at indgå aftale med Danske
Regioner og KL om udmøntningen af delrammen fra nærhospitalspuljen til it, tekno-
logi og udstyr på 500 mio. kr., som blev afsat i sundhedsreformaftalen fra maj 2022.
Midlerne skal bruges til styrke det nære sundhedsvæsen med mere behandling i eget
hjem. Hvad midlerne konkret vil blive udmøntet til aftales med sundhedsvæsenets
parter, men det vil fx kunne være til udstyr og digitale løsninger til udbredelse af
hjemmebehandling til relevante patientgrupper med fx KOL, hjertesvigt, nyresvigt, di-
abetes og psykisk sygdom, hvor der er viden om effekt af eksisterende løsninger.
Derudover vil midlerne også kunne anvendes til understøttelse af digitale konsultatio-
ner i almen praksis, regioner og kommuner og til tværgående løsninger og it-infra-
struktur, der forbedrer samarbejdet om behandling i eget hjem og det nære sund-
hedsvæsen gennem smidig deling af oplysninger med afsæt i aftalte indsatser og stra-
tegier.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde