Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2723441_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-06-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPADMA
Sagsnr.: 2305585
Dok. nr.: 2697992
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. april 2028.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF).
Spørgsmål nr. 316:
”Hvilke
midler har myndighederne til at håndhæve salgsaldersgrænsen, og er disse
tilstrækkelige til at sikre en effektiv håndhævelse i butikker og kiosker? Der henvises
til ERU alm. del svar på spørgsmål 100, bilag 1.”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Sikkerhedsstyrelsen
udfører alderskontrol på vegne af Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet. Alderskontrol i en fysisk butik foregår ved, at Sikkerhedsstyrelsens tilsynsfø-
rende observerer en butik i et fastsat tidsinterval, uden at give sig tilkende som myn-
dighed. Hvis den tilsynsførende observerer et salg, hvor køberen potentielt kan være
under aldersgrænsen for det produkt de køber, henvender den tilsynsførende sig til
køberen og butikken. Hvis ikke der under observationen konstateres et salg til min-
dreårig, henvender Sikkerhedsstyrelsen sig til butikken og informerer dem om, at sty-
relsen har udført en alderskontrol. Der spørges ind til om butikken kender reglerne
og hvad deres eventuelle procedure er. Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer ligeledes, at
skiltningen i butikkerne vedr. aldersgrænser er korrekt.”
Det ligger mig meget på sinde, at vi får bremset den alarmerende udvikling i børn og
unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter, der er stærkt afhængighedsskabende
og sundhedsskadelige.
Derfor har jeg også inviteret alle folketingets partier til drøftelser om børn og unges
forbrug af nikotinprodukter/tobak og alkohol. Her vil vi blandt andet drøfte en styrket
håndhævelse af aldersgrænserne. For aldersgrænser er ikke meget værd, hvis ikke de
bliver håndhævet og overholdt. Og det bliver de desværre ikke i tilstrækkelig grad i
dag, hvor det er alt for nemt for børn og unge at købe fx tobak og nikotinprodukter,
selvom de er under 18 år. Så jeg er klar til at se på hele værktøjskassen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde