Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2706194_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-05-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2305178
Dok. nr.: 2653535
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 305 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 305:
”Vil
ministeren i fortsættelse af samrådet 11/4-23 om udredning og behandling af
børn for kønsdysfori redegøre for det sundhedsfaglige grundlag, herunder erfaringer
for udlandet, som var baggrunden for i 2014 at ændre de sundhedsfaglige retningslin-
jer, så man fra 2016 kunne starte behandling af kønsidentitetsforhold hos personer
under 18 år?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har tidligere bidraget med svar i forbindelse med SUU alm. del
spm. 226 stillet af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 15. november 2019.
Sundhedsstyrelsen oplyste dengang, at baggrunden for at Sundhedsstyrelsen med
udsendelsen af ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede ” i 2014
lempede på rammerne for kønsmodificerende behandling af børn og unge under 18
år, blandt andet var en løbende faglig drøftelse på området med inddragelse af erfa-
ringer fra udlandet, hvor der i stigende grad var fokus på det uetiske og fagligt ufor-
svarlige i først at tilbyde kønsmodificerende behandling fra 18-års alderen, således
som det var tilfældet i Danmark før lempelsen fra januar 2016.
Forud for opstart af behandlingstilbuddet i Danmark pr. 1. januar 2016 havde Sund-
hedsstyrelsen haft en grundig proces med afdækning af international erfaring og vi-
den på området, estimering af forventet antal børn og unge til udredning og behand-
ling i Danmark, samt hvordan et udrednings- og behandlingsforløb skulle foregå i en
dansk kontekst.
På den baggrund besluttede Sundhedsstyrelsen, at et nyt behandlingstilbud på højt
specialiseret niveau kun skulle etableres ét sted i Danmark, og styrelsen godkendte
efterfølgende en ansøgning fra Region Hovedstaden.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde