Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2706192_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-05-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2305178
Dok. nr.: 2653534
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 304 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 304:
”Vil
ministeren redegøre for de konkrete retningslinjer og proceduren for et hormon-
behandlingsforløb for børn og unge under 18 med kønsdysfori
altså processen fra
at et barn giver udtryk for at identificere sig som det andet køn end det tildelte og
frem til, at et hormonbehandlingsforløb igangsættes?”
Svar:
Børn og unge med ønske om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold kan
henvises af praktiserende læge eller via sygehusambulatorier mv. fra hele landet til
udredning.
I Danmark er udredning og behandling af børn og unge med kønsidentitetsforhold re-
guleret i Sundhedsstyrelsens Specialeplan og beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejled-
ning nr. 9060 af 16/08/2018 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.
Rigshospitalet er det eneste sygehus, som er godkendt til at varetage udredningen og
behandlingen af børn og unge med kønsidentitetsforhold i Danmark.
Udredningen foregår på Sexologisk Klinik, som er forankret i Region Hovedstadens
Psykiatri. Medicinsk behandling foregår på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigs-
hospitalet.
Udredning og behandling kræver helt særlig ekspertise i et fast multidisciplinært
teamsamarbejde (MDT), som omfatter både speciallæger i pædiatri med særlig erfa-
ring på området og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion
samt kønsidentitetsforhold foruden speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og
psykologer med særlig erfaring og kompetencer inden for kønsidentitetsforhold hos
børn og unge.
For børn og unge varer et gennemsnitligt udredningsforløb cirka et år. Et gennemført
udredningsforløb er ikke nødvendigvis ensbetydende med tilbud om hormonbehand-
ling.
Før en behandling kan iværksættes, skal der foreligge en klar sundhedsfaglig vurde-
ring af et kønsligt ubehag. Således skal der være en indikation for et sundhedsfagligt
tilbud, som er sammenholdt med eventuelle sundhedsfaglige forbehold og kontrain-
dikationer til behandling.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm., om redegørelse for de konkrete retningslinjer og proceduren for et hormonbehandlingsforløb for børn og unge under 18 med kønsdysfori
Hvis barnet/den unge ønsker hormonbehandling, og det multidisciplinere team finder
det relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, vil der blive henvist til Afdeling for Vækst
og Reproduktion, som varetager hormonbehandlingen af unge under 18 år.
Hormonbehandling kan i første omgang gives som såkaldte stophormoner med hen-
blik på at forhindre igangsættelse af pubertetsudviklingen. Senere kan kønsmodifice-
rende medicinsk behandling tilbydes i form af såkaldte krydshormoner, der ændrer
kønskarakteristika.
I Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår det, at der i helt særlige tilfælde kan tilbydes
henvisning til brystkirurgi. Dette helt særlige tilfælde er dog aldrig forekommet.
I Sundhedsstyrelsens vejledning er der ikke angivet en nedre aldersgrænse for, hvor-
når der kan påbegyndes kønsmodificerende behandling hos børn og unge. Det skyl-
des, at behandlingsbehovet vurderes ud fra den enkeltes biologiske, sociale og psyko-
logiske udvikling samt personens behov for sundhedsfaglig behandling med henblik
på at afhjælpe kønsligt ubehag. Der tilbydes dog ikke nogen former for behandling før
Tanner stadie 2, som anvendes til at vurdere børn og unges pubertetsudvikling.
Tanner-skalaen er baseret på de primære og sekundære kønskarakteristika (f.eks.
brystudvikling, ydre kønsorganer og graden af kønsbehåring) frem for vurdering ud
fra alder. Pubertetsstart sker ved Tanner stadie 2, hvilket i praksis betyder, at unge
piger typisk vil være omkring 10 år eller derover, mens unge drenge typisk vil være
omkring 11-12 år eller derover. Kønsmodificerende medicinsk behandling med kryds-
hormoner kan tilbydes, når effekten af supprimerende hormonterapi er vurderet og
forudsætter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering under hensyntagen til
den enkeltes præferencer og forhold.
Krydshormoner tilbydes først, hvis den unge er 15 år eller derover.
Sundhedsstyrelsen er i gang med en revision af vejledningen, som vil blive ændret,
hvis der er sundhedsfaglige grunde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2