Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-06-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPADA
Sagsnr.: 2304988
Dok. nr.: 2699787
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 295 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5.april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 295:
”Vil
ministeren oplyse, hvad der er sket i psykiatrien siden dokumentarserien "Sinds-
sygt farligt arbejde" blev sendt på TV2, der undersøgte, hvad de ansatte bliver udsat
for, mens de tager sig af nogen af de sygeste mennesker i Danmark, og vil ministeren
samtidig redegøre for, hvad man har gjort og vil gøre for at hjælpe de ansatte på bo-
stederne med at kunne passe deres arbejde, uden at de skal risikere deres liv?
”
Svar:
Lad mig indledningsvis slås fuldstændig fast, at der naturligvis ikke er nogen som helst
–
hverken i psykiatrien eller andre steder
–
som skal gå på arbejde i en frygt for at
komme alvorligt til skade, blive udsat for vold og trusler eller ultimativt at miste livet.
Det er hævet over enhver tvivl.
Som bekendt blev der i september sidste år vedtaget en bred politisk aftale om en
10-årsplan for psykiatrien, hvor der blev afsat 450 mio. kr. i 2023 og 500 mio. kr. i
2024 og fremefter til initiativerne i aftalen.
Psykiatrien er en af regeringens absolutte topprioriteter, hvilket afspejles i regerings-
grundlaget, hvoraf det fremgår, at regeringen vil prioritere yderligere 3 mia. kr. til en
ny 10-årig psykiatriplan. Det udgør et historisk stort løft af psykiatrien.
Desuden har regeringen med finanslov for 2023 afsat midler til en akut styrkelse af
den regionale psykiatri ved forhøjelse af den såkaldte her-og-nu kapacitetspakke.
Regeringen har fuldt fokus på at få implementeret det, som vi i fællesskab har aftalt
politisk var det vigtigste at komme i gang med på den korte bane for at tage hul på ar-
bejdet med en 10-årsplan for psykiatrien.
I forhold til hvad man kan gøre for at sikre de ansatte mod vold
på bostederne har jeg indhentet et bidrag fra Social- Bolig- og Ældreministeriet. De
har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Proaktivt har der gennem årene været iværksat flere voldsforebyggende tiltag med
formålet at forhindre voldsepisoder på botilbud samt sikre et godt arbejdsmiljø for
medarbejderne.
Social- og Boligstyrelsen har således i 2017 udarbejdet Nationale retningslinjer for fo-
rebyggelse af voldsepisoder på botilbud og boformer for hjemløse. Retningslinjerne
har fokus på at skabe øget trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere og