SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: MFU spm. om, hvordan de seneste års inflation har sat sig på det danske medicinmarked

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 31-05-2023

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPTAL

Sagsnr.: 2304912

Dok. nr.: 2704971

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 294 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr. 294:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan de seneste års inflation har sat sig på det dan-

ske medicinmarked, og om der er nogle særlige medicingrupper, som har oplevet stor

prisstigning, og vil ministeren ligeledes redegøre for, hvad betyder dette for eksem-

pelvis kronikere, og om der er taget andre forholdsregler end dem, Dansk Folkeparti

fik ind i inflationspakken?”

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhen-

tet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen har opgjort prisudviklingen fra 2021 til 2022 for apotekslæge-

midler købt på recept baseret på prisen per solgt defineret døgndosis (DDD). Den de-

finerede døgndosis for et lægemiddel er fastsat af WHO ud fra en gennemsnitsdosis

pr. døgn for en voksen person. Prisen per DDD for apotekslægemidler er steget med

4,1 pct. fra 3,1 kr. i 2021 til 3,2 kr. i 2022.

Sundhedsdatastyrelsen har desuden opgjort prisudviklingen fra 2021 til 2022 fordelt

på ATC-hovedgrupper, jf. tabel 1 nedenfor. ATC-systemet inddeler lægemidler i 14

hovedgrupper efter deres primære indholdsstof og virkeområde. På tværs af hoved-

grupperne er der både sket stigninger og fald i pris per DDD fra 2021 til 2022.

Som det fremgår af tabel 1 er der for flere ATC-hovedgrupper sket en større procen-

tuel stigning i prisen per DDD fra 2021 til 2022. Det gælder bl.a. lægemidler til be-

handling af fordøjelse og stofskifte (ATC-hovedgruppe A), hvor prisen per DDD steg

med 10,6 pct. fra 2021 til 2022. For systemiske lægemidler mod infektionssygdomme

(ATC-hovedgruppe J) steg prisen per DDD 15,6 pct. fra 2021 til 2022. For lægemidler

til behandling af hjerte og kredsløb steg prisen per DDD 9,5 pct. fra 2021 til 2022.

Tabel 1

Pris per DDD for apoteksmedicin fordelt på ATC-hovedgrupper, 2021-2022

ATC-hovedgruppe

A Fordøjelse og stofskifte

B Blod og bloddannende organer

C Hjerte og kredsløb

Udvikling

2021 2022 2021-2022 (pct.)

6,5

6,2

0,6

7,2

6,4

0,7

10,6

4,0

9,5

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: MFU spm. om, hvordan de seneste års inflation har sat sig på det danske medicinmarked

G Hudmidler

E Kønshormoner og midler til kønsorganer og urin-

veje

3,8

3,3

3,4

2,9

12,5

4,2

2,4

3,9

42,0

5,5

4,2

29,5

-12,1

3,0

-5,7

15,6

-1,5

4,9

-3,3

9,6

2,3

1,7

2,0

H Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner 3,1

og insuliner

Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme 10,8

Cancermidler og lægemidler til immunsystemet

4,3

2,3

4,0

38,4

5,3

4,2

28,9

M Muskler, led og knogler

N Nervesystemet

P Parasitmidler

R Åndedrætsorganer

S Sanseorganer

V Diverse

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret den 11.05.2023), Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Opgørelsen er afgrænset til personhenførbart salg i primærsektoren (apotekslægemid-

ler købt på recept), hvor lægemidlernes mængde kan måles i definerede døgndoser

(DDD).

Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at udviklingen i medicinpriserne kan skyldes infla-

tionsrelaterede prisændringer og andre faktorer, der også kan påvirke medicinpri-

serne. En af disse faktorer er introduktionen af nye lægemidler samt forskydning i

forbruget af eksisterende lægemidler med samme aktive indholdsstof, som kan have

forskellige prisniveauer. Disse ændringer kan påvirke prisen for behandling af en be-

stemt sygdom. Derudover kan udløb af patenter på lægemidler medføre øget pris-

konkurrence og dermed føre til et fald i prisen for en bestemt behandling. Dette kan

modvirke inflationsrelaterede prisændringer. Dertil spiller prisloftsaftaler også en

rolle i at modvirke inflationsrelaterede prisændringer, hvilket er uddybet nedenfor.

Det er derfor ikke muligt at isolere effekten af inflationen alene.

Ved køb af lægemidler uden medicintilskud vil en prisstigning få en persons egenbe-

taling til at stige med samme procentsats som prisstigningen.

Prisudviklingens konsekvenser for borgerne afhjælpes af medicintilskudssystemet.

Der gives i dag tilskud til alle borgere til det meste af den medicin, der bliver udskre-

vet på recept af lægerne i Danmark. Medicintilskuddet fratrækkes automatisk prisen

ved indkøbet af medicinen på apoteket. Tilskuddet stiger med personens samlede ud-

gifter til receptpligtig medicin i ét år (tilskudsperioden) og afhænger af, om personen

er yngre end 18 år.

Hvad angår prisudviklingens betydning for kronikere antages det, at der med kroni-

kere menes personer, der opnår 100 pct. medicintilskud (kaldet kronikertilskud før 1.

januar 2016), og dermed har en begrænset maksimal egenbetaling. Med

Aftale om

inflationshjælp

indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,

Alternativet og Nye Borgerlige den 10. februar blev det besluttet at nedsætte den

maksimale egenbetaling fra 4.435 kr. til 3.075 kr. i perioden fra den 3. april 2023 til og

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: MFU spm. om, hvordan de seneste års inflation har sat sig på det danske medicinmarked

med den 31. december 2023. Nogle kronikere kan herudover være berettiget til soci-

ale tilskud fra kommunen. Som en del af udmøntningen af aftalen blev det besluttet,

at der ikke skulle ske modregning i merudgiftsydelser som følge af den midlertidige

nedsættelse af medicintilskudsgrænserne.

Regeringen vil endvidere gennemlyse ordningerne for medicintilskud til forskellige

grupper med henblik på, at socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier mv. får

den nødvendige medicin.

Dertil har regeringen, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen indgået en

aftale den 31. marts 2023 om at forlænge de frivillige prisloftsaftaler for apoteksme-

dicin og sygehusmedicin. Aftalen om apoteksmedicin betyder, at prisen på tilskudsbe-

rettiget apoteksmedicin ikke kan overstige det aftalte loft, og at loftet fastholdes

frem til 30. september 2025. Prisloftsaftalerne bidrager til at modvirke inflationsrela-

terede prisændringer for lægemidler, der er omfattet af aftalerne.

For borgerne bidrager reduktionen af den maksimale egenbetaling og forlængelse af

prisloftsaftalerne således til en større grad af tryghed og forudsigelighed om deres

medicinudgifter.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3