Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-05-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2304966
Dok. nr.: 2668504
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 289 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 31. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 289:
”Vil
ministeren i lyset af manglen på praktiserende speciallæger tage initiativer til at
fjerne begrænsningerne for, hvor meget praktiserende speciallæger må omsætte,
den såkaldte knækgrænse, og andre foranstaltninger og barrierer, som begrænser el-
ler dæmper speciallægernes aktiviteter?”
Svar:
Den samlede økonomiske ramme for speciallægehjælp og de øvre og nedre omsæt-
ningsgrænser for hver enkelt speciallæge fastsættes i Overenskomst om speciallæge-
hjælp indgået mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN). Hvorvidt der er behov for ændringer i den samlede økonomiske
ramme eller i mekanismerne bag styringen af økonomien er et overenskomstanlig-
gende, som vil skulle drøftes mellem FAS og RLTN.
Med
Aftale om akutplan for sygehusvæsenet
blev regeringen og Danske Regioner i fe-
bruar 2023 enige om, at regionerne forsat vil anvende kapaciteten hos bl.a. de prakti-
serende speciallæger til at afvikle de aktuelle ventelister.
Det er en klar prioritet for regeringen at sikre et robust og bæredygtigt sundhedsvæ-
sen. Regeringen har derfor nedsat en Sundhedsstrukturkommission, der skal se på
den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal opstille og be-
lyse modeller for, hvordan vi får et sundhedsvæsen, der bl.a. er mere sammenhæn-
gende og samarbejder på tværs af fagligheder, og hvor opgavefordelingen sikrer, at
patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling. Jeg
ser frem til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for min besvarelse indhen-
tet bidrag fra Danske Regioner, der oplyser følgende:
”Overordnet
styres økonomien på speciallægeområdet af et økonomiprotokollat
1
,
som er tiltrådt af overenskomstens parter, og som har til formål at sikre, at udgiftsud-
viklingen på området overholder de fastsatte økonomiske rammer og derigennem er
med til at give regionerne budgetsikkerhed. Den økonomiske ramme er 3,4 mia. kr.
1
Der er for alle praksisområder aftalt et økonomiprotokollat, hvori der er er aftalt en økono-
misk ramme. Overskrides en økonomisk ramme betales overskridelsen tilbage året efter. Dette
sker ved den halvårlige pris- og lønregulering af honorarerne, hvor man
–
ved en overskridelse
–
ikke vil få den fulde takstregulering i det første år. Når overskridelsen er tilbagebetalt til regi-
onerne, føres taksterne tilbage når tilbagebetalingen er fuldført.