SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om redegørelse for de tiltag, som ministeriet og regionerne har taget siden Rigsrevisionens beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren i 2012 for at få etableret en hensigtsmæssig ramme for kontrollen af lægers honorarafregning

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 19-05-2023

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPLHES

Sagsnr.: 2304820

Dok. nr.: 2648616

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 286 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 31. marts 2023.

Spørgsmål nr. 286:

”Vil

ministeren punkt for punkt redegøre for de tiltag, som ministeriet og regionerne

har taget siden Rigsrevisionens beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren

i 2012 for at få etableret en hensigtsmæssig ramme for kontrollen af lægers honorar-

afregning?”

Svar:

I 2013 blev L227 om

ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i prak-

sissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder,

ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.

vedtaget. Med

lovforslaget blev der med § 195, stk. 2, i sundhedsloven indført en pligt for alment

praktiserende læger til at afgive oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene

til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer.

Baggrunden for lovforslaget var bl.a. Rigsrevisionens beretning om aktivitet og udgif-

ter i praksissektoren fra 2012. Det blev præciseret i lovforslaget, at de oplysninger,

der skal videregives, ikke må identificere eller gøre det muligt at identificere den en-

kelte patient. Det fremgik således af lovforslaget, at det ikke vil være muligt

–

på bag-

grund af de oplysninger, som de alment praktiserende læger skal give til regionsrådet

–

at kontrollere, om en ydelse til en konkret identificeret eller identificerbar patient

er afregnet korrekt. Derimod vil oplysninger godt kunne anvendes til at kontrollere

afregninger foretaget af en bestemt lægepraksis på et aggregeret niveau.

Med hjemmel i bl.a. § 195 udstedte Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse i 2014

bekendtgørelse om

kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til re-

gionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken,

hvor det fremgår,

at alment praktiserende læger skal stille de oplysninger, som er tilvejebragt på bag-

grund af kodning, jf. § 1, og datafangst, jf. § 2, til rådighed for regionsrådene i elektro-

nisk form på en af regionsrådene anvist måde til brug for planlægning, kvalitetssikring

og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer.

I 2019 blev lovforslag om

bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser

til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om

territorial gyldighed for Færøerne og Grønland mv.

vedtaget, som indeholdt en præci-

sering af § 195, således at det tydeligt fremgår, at sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke oplysninger regionsråd, kommunalbestyrelser, autorise-

rede sundhedspersoner, herunder alment praktiserende læger og speciallæger, samt

de private personer eller institutioner, der driver sygehuse m.v., skal indberette til de

centrale sundhedsmyndigheder m.fl. Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten,

at udmøntningen skal ske under hensyntagen til fortroligheden mellem borgeren og

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om redegørelse for de tiltag, som ministeriet og regionerne har taget siden Rigsrevisionens beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren i 2012 for at få etableret en hensigtsmæssig ramme for kontrollen af lægers honorarafregning

dennes alment praktiserende læge. Det er derfor alene hensigten at udmønte be-

stemmelsen til at fastsætte regler om indberetning fra praksissektoren af strukture-

rede oplysninger.

Derudover skal det bemærkes, at ministeriet i perioden løbende har arbejdet på, at

forbedre borgerens muligheder for digital adgang til oplysninger om konsultationer

og afregninger, da denne gennemsigtighed er med til at styrke kontrollen med kor-

rekte afregninger, om end det aldrig må blive patientens ansvar, at afregningen er

korrekt. Borgeren har derfor på sundhed.dk fået mulighed for at få indsigt i sine kon-

sultationer hos behandlere, som det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til.

Der er en vis forsinkelse, før oplysninger om konsultationen vises for borgeren.

Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i regi af Styregruppen for Digital Almen

Praksis finansieret udarbejdelse af foranalysen ”Ydelseskvitteringer til patienter” i

2022, som har til formål at afsøge fordele og ulemper ved digitale

ydelseskvitteringer, hvor borgeren i fx appen MinLæge kan få en digital kvittering for

afregnede ydelser umiddelbart efter afholdt konsultation. Analysen konkluderer, at

ydelseskvitteringer under en række forudsætninger kan give en større åbenhed og

gennemsigtighed og formentlig kan have en indirekte forebyggelseseffekt i form af,

at læger vil være mere påpasselige med bevidst fejlafregning, når patienter får be-

sked om de registrerede ydelser.

Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for min besvarelse indhen-

tet bidrag fra Danske Regioner, der oplyser følgende:

”Det

skal indledningsvis bemærkes, at regionerne har begrænsede muligheder for at

ændre rammerne for kontrollen med lægers honorarafregninger, da rammerne pri-

mært fastsættes via lovgivningen og overenskomsterne, der forhandles mellem Regi-

onernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og de faglige organisationer. Besvarelsen

indledes derfor med en række tiltag, der er taget af RLTN på vegne af regionerne.

Der blev i overenskomsten for almen praksis fra 2014 indført, at klinikker pålægges

en automatisk højestegrænse, såfremt at klinikkens udgifter pr. sikrede overstiger re-

gionsgennemsnittet med 25 %. Klinikker med højestegrænser vil således ikke kunne

få udbetalt honorar for de udgifter, der overstiger loftet på 25 %.

Der blev i overenskomsten for almen praksis fra 2014 ligeledes indført krav om så-

kaldte ”p-markeringer” på alle konsultationsydelser. P-markeringen

viser, hvorvidt

patientens sygesikringsbevis er blevet registreret ved besøget i klinikken. Såfremt sy-

gesikringsbeviset ikke bliver registreret, skal klinikken oplyse årsagen til det mang-

lende sygesikringsbevis.

RLTN tog på vegne af regionerne kontakt til Sundhedsministeriet i juni 2016, hvor

man ønskede afklaret, hvorvidt regionerne kunne få adgang til patienters journaler,

når man havde en mistanke om, at praktiserende læger ikke afregnede korrekt. RLTN

bemærkede i den forbindelse, at det må være den myndighed, der forestår sagsbe-

handlingen, der vurderer hvorvidt oplysningerne er relevante for sagens behandling

og ikke den praktiserende læge. Sundhedsministeriet tilbagemelding var, at lovgiv-

ning skal tolkes således, at det er frivilligt for den praktiserende læge, hvorvidt lægen

ønskede at udlevere patientjournaler, hvormed regionerne ikke kan kræve indblik i

patienternes journal. Det bemærkes i den at forbindelse, at PLO løbende fraråder

Side 2

deres medlemmer at fremsende journaler, når regionerne ønsker at gennemføre

kontrol.

Det skal endvidere bemærkes, at RLTN og Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

aktuelt forhandler om en række yderligere tiltag, der skal øge gennemsigtigheden

med afregninger i almen praksis samt styrke regionernes muligheder for at gennem-

føre kontrol med afregnede ydelser, men implementeringen af disse forudsætter, at

parterne kan opnå enighed om disse tiltag.

Regionerne har siden Rigsrevisionens beretning fra 2012 implementeret et nyt natio-

nalt afregningssystem ”LUNA”, der var fuldt udrullet medio 2021. Beslutningen om

implementeringen af det nuværende afregningssystem blev først taget i 2019, hvilket

skyldtes, at regionerne havde aftalt udviklingen af et andet system ”Praksys”, som

man så sig nødsaget til at skrinlægge, da løsningen ikke var i stand til at opfylde regio-

nernes behov.

LUNA-systemet har forbedret regionernes mulighed for at kontrollere afregninger, in-

den der bliver udbetalt honorar. Systemet kan eksempelvis kontrollere på tværs af

indsendte afregninger fra samme praksis med henblik på at undgå dobbelt fakture-

ring.

Regionerne har fået intensiveret og systematiseret den tværregionale koordination af

kontrolindsatsen. Hensigten med det koordinerende arbejde er at harmonisere kon-

trolindsatsen samt sikre erfaringsudveksling mellem regionerne, der bidrager til at

identificere områder, hvor der er særlig risiko for uretmæssige honoraropkrævninger.

Regionerne har derudover haft fokus på udbygning af de såkaldte forvalideringer,

hvor afregninger ikke automatisk udbetales, såfremt at afregningerne afviger fra,

hvad der som forventes at være hensigten med ydelserne, der indgår i afregningen.

Dermed reduceres risikoen for, at læger uretmæssig modtager honorar. Antallet at

forvalideringer er blevet markant forøget i forbindelse med udrulningen af LUNA, da

systemet understøtter flere tekniske muligheder.

Regioner har derudover foretaget efterkontroller på udvalgte områder, hvor man har

kunne konstatere, at klinikker over en periode har haft et ydelsesmønster, der afviger

fra regionens øvrige praksisser inden for samme område, ligesom at man har fulgt op

på klinikker, hvor der har været mistanke om dobbeltfakturering.”

Jeg kan derudover henvise til Rigsrevisionens Beretning om kontrol med lægers hono-

rarafregning, der blev offentliggjort d. 20. marts 2023.

Afslutningsvis kan jeg oplyse om, at jeg på baggrund af Rigsrevisionens beretning ud-

arbejder en ministerredegørelse, der redegør for de foranstaltninger og overvejelser,

som beretningens indhold og konklusioner såvel som Statsrevisorernes bemærknin-

ger har givet anledning til.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3