Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2717670_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMSP
Sagsnr.: 2304839
Dok. nr.: 2694529
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 275 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 275:
”Statens
Institut for Folkesundhed (SIF) har netop offentliggjort en analyse, der
blandt andet ser på, hvorfor og hvilke patienter der undlader at hente deres lægeor-
dinerede medicin på apoteket. I rapporten fremgår det, at Det Fælles Medicinkort
(FMK), som indeholder information om alle receptudstedelser i både primær- og se-
kundærsektoren i det danske sundhedsvæsen, ikke er tilgængeligt til forskning, hvor-
for det ikke har været muligt at få adgang til den information ved udarbejdelsen af
rapporten. Mener ministeren, at der bør være forskeradgang til FMK i fremtiden, i be-
nægtende fald
hvorfor ikke? Der henvises til rapporten
”Ulighed i manglende ind-
løsning af receptpligtig medicin”, Statens Institut for Folkesundhed, marts 2023.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, der
oplyser følgende:
”Det
Fælles Medicinkort (FMK) blev oprettet i 2011 som et patientbehandlingssy-
stem. Formålet med registeret var og er fortsat patientbehandling, således at en
række sundhedsprofessionelle på tværs af sundhedssektoren får et samlet overblik
over patientens medicinforbrug, og derved skabes bedre patientsikkerhed i sund-
hedsvæsnet.
Det kan oplyses, at det af analysen: ”Ulighed i manglende indløsning af receptpligtig
medicin” fremgår, at projektet allerede har modtaget data fra et andet af Sundheds-
datastyrelsens registre, nemlig Lægemiddelstatistikregisteret. Lægemiddelstatistikre-
gisteret indeholder mange af de samme oplysninger, som også fremgår af FMK, her-
under oplysninger om al salg og alle leverancer af lægemidler. Både det der bliver
solgt på apoteket og i butikker, og det der bliver udleveret af lægen eller på sygehu-
set.
Lægemiddelstatistikregisteret indeholder dog ikke oplysninger om recepter, som ikke
er blevet indløst eller recepter, der er blevet slettet eller ændret.
Efter sundhedslovens § 157, stk. 10, har indenrigs- og sundhedsministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte, at oplysninger kan videregives fra FMK til Lægemiddeladmini-
strationsregisteret. Sundhedsdatastyrelsen kan til dette oplyse, at denne udmønt-
ningsbestemmelse ikke er udnyttet i dag. Såfremt udmøntningsbestemmelsen anven-
des, vil der skulle udvikles og etableres en teknisk løsning i denne forbindelse, som vil
kræve økonomiske midler til både etablering og drift.”
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm., om ulighed i manglende indløsning af receptpligtig medicin
Som Sundhedsdatastyrelsen beskriver, er FMK først og fremmest et patientbehand-
lingssystem som er oprettet for, at patienter i det danske sundhedsvæsen modtager
korrekt og sikker lægemiddelbehandling af høj kvalitet. Det sker særligt ved, at sund-
hedspersoner, der har borgeren i behandling, har adgang til oplysninger om dennes
aktuelle lægemiddelbehandling i FMK.
Da FMK således indeholder meget følsomme personoplysninger om den enkelte bor-
ger, der er beregnet til brug i forbindelse med dennes behandling, mener jeg ikke, at
det er hensigtsmæssigt at give fri forskeradgang direkte til systemet.
Det er muligt administrativt at fastsætte, at visse data kan videregives fra FMK til Læ-
gemiddelstatistikregisteret, hvorefter forskere vil kunne opnå adgang til data der
stammer fra FMK. Den mulighed er jeg åben for at anvende, hvis der ses et større be-
hov for forskeradgang til data fra FMK, som ikke allerede findes i Lægemiddelstatisk-
registeret, og som vil stå mål med de etableringsomkostninger, der vil være for en så-
dan videregivelse mellem systemerne.
Jeg bemærker i denne forbindelse, at Statens Institut for Folkesundhed i deres ana-
lyse angiver, at det er instituttets vurdering, at:
”De
karakteristika, vi måtte finde på
basis af det anvendte datamateriale, afspejler, hvad vi ville finde, hvis vi havde ad-
gang til alle receptudstedelser i Danmark, for eksempel via det Fælles Medicinkort
(FMK).”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2