SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om udgifter ved at tilbyde alle danskere med diabetes, der har behov for insulin flere gange dagligt, en sensorbaseret glukosemåler som hjælpemiddel

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 3210

Doknr.

693890

Dato

26-04-2023

Folketingets Sundhedsudvalg har d. 29. marts 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 273 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Spørgsmål nr. 273:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke udgifter der ville være forbundet med at

tilbyde alle danskere med diabetes, der har behov for insulin flere gange dag-

ligt, en sensorbaseret glukosemåler som hjælpemiddel? Udgifterne bedes op-

gjort på årlig basis, hvor det antages, at borgeren får udskiftet sin glukosemåler

hver fjortende dag.”

Svar:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner med en række forbehold uddybet

nedenfor, at det vil koste omkring 525 mio. kr. årligt, såfremt alle personer, der

har behov for insulin flere gange dagligt tilbydes en sensorbaseret glukosemå-

ler. Eventuelle modgående besparelser er ikke fratrukket i skønnet.

Diabetesforeningen oplyser med henvisning til Diabetestal.nu, at 34.560 perso-

ner med type 1-diabetes og 14.538 personer med type 2-diabetes tager insulin

flere gange dagligt. Det er i Social-, Bolig- og Ældreministeriets skøn derfor for-

udsat, at målgruppen udgøres af 49.098 personer med behov for insulin flere

gange dagligt. Det er lagt til grund, at en sensorbaseret glukosemåler koster

10.710 kr. årligt, jf. Behandlingsrådets analyserapport vedr. anvendelse af glu-

kosemonitoreringsmetoder til behandling af voksne patienter med type 1 diabe-

tes fra 2023 (bilag 1). Prisen svarer til udskiftning af glukosemåler hver fjor-

tende dag.

Det bemærkes, at udgifter til fingerprikmetoden ikke vil bortfalde helt ved om-

lægning til brug af sensorbaseret glukosemåler. Det skyldes, at anvendelse af

en sensorbaseret glukosemåler vil involvere understøttende brug af fingerprik-

metoden, jf. Behandlingsrådets bilag til analyserapporten (bilag 2). Behand-

lingsrådet skønner, at den årlige omkostning for en person, der alene anvender

fingerprikmetoden er 5.411 kr., mens Behandlingsrådet skønner de årlige ud-

gifter til supplerende brug af fingerprikmetoden til 773 kr. Behandlingsrådet op-

lyser, at skønnet kan være overestimeret, afhængig af hvor tit personen vil be-

nytte fingerpriktesten, hvorfor udgiften til supplerende brug af fingerprikmeto-

den ikke er indregnet i ministeriets skøn. Besparelser som følge af et generelt

mindreforbrug af fingerprikmetoden er ikke fratrukket i ministeriets skøn, da mi-

nisteriet ikke ligger inde med data for, hvor stor en andel af målgruppen, der i

dag benytter hhv. en fingerpriktest eller en sensorbaseret glukosemåler. Af

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om udgifter ved at tilbyde alle danskere med diabetes, der har behov for insulin flere gange dagligt, en sensorbaseret glukosemåler som hjælpemiddel

samme grund er personer, der i dag allerede har fået bevilget en glukosemåler,

heller ikke fratrukket i skønnet.

Det bemærkes desuden, at der i skønnet ikke er taget højde for, hvorvidt gluko-

semåleren bevilges som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel, ligesom

der ikke er taget højde for eventuelle opstartsudgifter eller udgifter til uddan-

nelse i anvendelse af sensorbaserede glukosemålere for brugerne.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. Behandlingsrådets analyserapport vedr. anvendelse af glukosemonito-

reringsmetoder til behandling af voksne patienter med type 1 diabetes.

Bilag 2. Bilag til analyserapport vedrørende anvendelsen af glukosemonitore-

ringsmetoder til behandling af voksne patienter med type 1 diabetes