Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Til Indenrigs – og Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:
SUU almindelig del – spm. nr. 271
Spørgsmålet lyder:
Vil ministeren kommentere henvendelse fra en række borgere om
oversete øvre nakkeskader og konsekvenserne heraf, jf. SUU alm.
del – bilag 122, og herunder oplyse om og i hvilket omfang ICD-10
diagnosekode: M53.2X2 bliver anvendt i det danske sundhedsvæ-
sen? Ministeren bedes til besvarelsen indhente en udtalelse fra Sund-
hedsstyrelsen, som vedlægges i svaret til udvalget.
28-04-2023
Sagsnr. 04-0400-1069
Reference ANTJ
T 72742200
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 04-04-2023 fra Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgs-
mål. Ministeriet har efterfølgende pr. mail af 11-04-23 præciseret, at der øn-
skes en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen der omhandler kommentarer til bor-
gerens oplevelser med fx deres oplevelse af utilstrækkelig mulighed for ud-
redning og behandling i Danmark samt muligheden for at blive henvist til
behandling i udlandet.
Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:
I henvendelsen fra den omtalte række borgere peges på en række udfordrin-
ger for patienter med de sjældne tilstande Kraniocervikal Instabilitet (CCI)
og Atlanto-Axial Instabilitet (AAI), herunder manglende udrednings- og be-
handlingstilbud i Danmark, manglende anerkendelse og kendskab til diag-
noserne samt manglende mulighed for henvisning til udlandsbehandling.
Det er lægen som er ansvarlig for udredning af en patients symptomer, her-
under foretage en vurdering af symptomerne og på den baggrund eventuelt
henvise til relevante undersøgelser. Hvilken behandling, den enkelte patient
kan tilbydes, sker ligeledes på baggrund af en konkret individuel lægelig
vurdering. Lægen skal drøfte eventuelle valgmuligheder, samt fordele og
ulemper ved en behandling, med patienten, således at patienten kan træffe
en valg på oplyst grundlag. I behandlingsøjemed skal lægen altid overveje
og vurdere behandlingsgevinster i forhold til risikoen for bl.a. komplikatio-
ner, hvorfor der også kan være forskel på behandlingstilbud fra patient til
patient.