Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2718267_0001.png
NOTAT
10-05-2023
EMN-2023-00534
1630455
Sofie Bendix Christiansen
Danske Regioners bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 271 om
øvre nakkelidelser
Danske Regioner har modtaget anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet om bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 271 om øvre nakkelidelser.
Ministeriet anmoder om et bidrag, der besvarer, hvordan og i hvilket omfang
diagnoserne Kraniocervikal Instabilitet (CCI) og Atlanto-Axialinstabilitet (AAI)
registreres.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til besvarelse af anmod-
ningen. Regionerne oplyser, at patienter med instabilitet på den kraniocervi-
kale overgang vurderes og behandles i det regionale sundhedsvæsen. Der er
tale om en kendt tilstand, som optræder efter skader eller som følgetilstand
ved andre lidelser. Det oplyses dog, at patienter med disse symptomer ikke
registreres under en selvstændig diagnosekode, men at de som udgangspunkt
registreres under diagnosekoderne for den tilgrundliggende diagnose
f.eks.
leddegigt eller fraktur i halshvirvel.
Afhængigt af de bagvedliggende årsager til tilstanden oplyser regionerne, at
patienterne ofte bliver registreret under koderne DM433, DM434, DM435,
DM478, DS120, DS121, DS122 og DM53.2. Da der er tale om en tilstand, der
kan være følgetilstand ved mange forskellige lidelser, kan det dog ikke udeluk-
kes, at nogle patienter med den omtalte instabilitet vil være registreret under
andre diagnosekoder.
Hvis det vurderes af en speciallæge i neurokirurgi, at en patient lider af bety-
delig instabilitet med risiko for skade på halsrygmarven, og at kirurgi er den
rette behandling, tilbydes patienten kirurgisk stivgørelse. I disse tilfælde vil
patienten blive registreret under koden for den kirurgiske procedure
f.eks.
KNAJ70 og KNAG70.
Regionerne fremhæver i deres bidrag, at kirurgisk stivgørelse af nakkeregio-
nen ofte vil være ganske omfattende og invaliderende og desuden vil have
1
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm., om kommentar til henvendelse fra en række borgere om oversete øvre nakkeskader og konsekvenserne heraf
stor betydning for patientens daglige livsførelse. Derfor tilråder man i de fle-
ste tilfælde, at patienter med øvre nakkelidelser modtager anden behandling
end stivgørende kirurgi
fx styrkende fysioterapeutiske nakkeøvelser.
2