Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-08-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2304411
Dok. nr.: 2796748
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 266 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 266:
”Ministeren bedes indhente en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen, om hvordan
overvægt og svær overvægt, jf. BMI-opgørelser, ifølge sundhedsmyndighederne kan
dokumentere aktuelle og forventelige helbredsrisici for et individ?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Danmark anvender BMI til klassificeringen af vægtstatus, jf. WHO. Ved overvægt og
svær overvægt stiger risikoen for en række sygdomme og tilstande, herunder type
2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for kræft, smerter i bevægeapparatet
og reproduktionsproblemer, samt for tidlig død. Risikoen stiger med stigende BMI.
Øvrige sygdomme og tilstande omfatter: fedtlever, depression, galdesten, brok og
søvnapnø. Hos gravide ses desuden fordoblet risiko for dødfødsel.
Af Sundhedsstyrelsens rapport: ”Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer” (2023)
ses blandt voksne med svær overvægt ift. voksne uden svær overvægt, årligt
følgende: 750 ekstra dødsfald, 8.729 og 3.069 tabte leveår blandt hhv. mænd og
kvinder, 50.559 ekstra somatiske og 3.155 ekstra psykiatriske indlæggelser, 417.988
ekstra somatiske og 83.297 ekstra psykiatriske ambulante kontakter, ca. 1.4 mio.
ekstra kontakter til alment praktiserende læge og 1.5 mio. ekstra antal sygedage ved
langvarigt sygefravær samt 352 ekstra nytilkendte førtidspensioner. Det beløber sig
årligt til i alt 3.8 mia. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling,
pleje og medicin og knap 10 mia. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion
relateret til fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde