Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2694659_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-04-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2305016
Dok. nr.: 2651553
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 258 (alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kastbjerg
(DD).
Spørgsmål 258:
”Ministeren
bedes redegøre for de sundhedsskadelige virkninger ved brug af HHC og
samtidig angive, om bivirkningerne ved indtagelse af HHC kan sammenlignes med de
bivirkninger, der er forbundet med rygning af hash/THC? Mener ministeren, at stoffet
skal være lovligt? Der henvises til artiklen ”En mystisk pakke dumpede ind hos myn-
dighederne. Indholdet
kan gøre dig skæv på lovlig vis og spreder sig hastigt”, Berling-
ske.dk, 22. marts 2023.”
Svar:
De foreløbige oplysninger om stoffet HHC er bekymrende, og det er afgørende, at vi
reagerer hurtigt, når der kommer nye og skadelige euforiserende stoffer på marke-
det.
Sundhedsstyrelsen har derfor også foretaget en risikovurdering af HHC og derefter
sendt et udkast til en indstilling om at optage stoffet på bekendtgørelsen om eufori-
serende stoffer i høring.
Høringen har ikke givet Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre styrelsens vurde-
ring af, at der er grundlag for at optage HHC på bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer. Men høringen har givet styrelsen anledning til at genoverveje, hvordan stof-
fet bør optages på bekendtgørelsen. Genovervejelsen er nødvendig for at sikre, at
stoffet optages på en måde, som sikrer, at stoffet ikke længere lovligt vil kunne besid-
des og forhandles som rusmiddel, uden at man med optagelsen utilsigtet får ulovlig-
gjort besiddelse og forhandling af cannabisbaserede produkter, som tjener helt legi-
time formål, og som ikke kan bruges som rusmiddel.
I forbindelse med genovervejelsen er Sundhedsstyrelsen i tæt dialog med Lægemid-
delstyrelsen og de retskemiske institutter ved universiteterne i henholdsvis Køben-
havn, Odense og Aarhus med henblik på hurtigst muligt at kunne sende en indstilling
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at optage HHC på bekendtgørelsen om eufo-
riserende stoffer.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister efter lov
om euforiserende stoffer først kan optage et nyt stof på bekendtgørelsen om eufori-
serende stoffer, når der foreligger enten en indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en
international beslutning herom.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 258: MFU spm., om de sundhedsskadelige virkninger ved brug af HHC
Jeg kan i øvrigt oplyse, at optagelse af et stof på bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer betyder, at stoffet ikke længere må besiddes og forhandles mv. til andre end
medicinske og videnskabelige formål.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2