Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2693159_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-04-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPADMA
Sagsnr.: 2304245
Dok. nr.: 2627879
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 251 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 251:
”Kan
ministeren forklare, hvordan det kan være, at antallet af rygerelaterede døds-
fald er stigende i den seneste rapport om sygdomsbyrden, når rygningen i det danske
samfund er faldet markant i løbet af de seneste 50 år?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Antal
og andel af rygerelaterede dødsfald
I rapporten
Sygdomsbyrden i Danmark 2016,
var der 13.600 ekstra dødsfald blandt
personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har rø-
get. I rapporten
Sygdomsbyrden i Danmark 2022
er der omkring 15.900 ekstra døds-
fald. Grunden til, at antallet af dødsfald er højere i den seneste rapport er, at der i
Danmark er flere årlige dødsfald i dag end tidligere på grund af en voksende befolk-
ning
herunder en større andel af ældre.
I begge rapporter er andelen af alle dødsfald, der kan tilskrives rygning cirka 30 %.
Det betyder, at antallet af dødsfald, der kan tilskrives rygning, er steget, mens ande-
len af alle dødsfald, der kan tilskrives rygning er den samme (30 %).
Mange rygerelaterede sygdomme som KOL og lungekræft viser sig først senere i livet,
ligesom død, og derfor er det forventeligt, at der vil være en forsinkelse i faldet af an-
tal dødsfald, der kan tilskrives rygning.
Ryge prævalens og udvikling
Sundhedsstyrelsen har tidligere fået udarbejdet en rapport med beregninger af ud-
viklingen af tobaksrygning fra 1994 til 2017. Denne rapport viser, at der er sket et fald
i andelen, der ryger dagligt fra 1994 og frem til 2012, hvorefter andelen, der ryger
dagligt, er stagneret
1
.
Rapporten
Sygdomsbyrden i Danmark 2022
er foretaget på data fra Den Nationale
Sundhedsprofil fra 2010, 2013 og 2017. Fra 2010 til 2017 er andelen, der ryger dagligt
faldet fra 20,9 % i 2010 til 16,9 % i 2017. Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021
blev ikke anvendt i den seneste rapport på grund af manglende tilgængelighed af
1
Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017. December 2018. Udgivet af Sundheds-
styrelsen.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvordan det kan være, at antallet af rygerelaterede dødsfald er stigende i den seneste rapport om sygdomsbyrden, når rygningen i det danske samfund er faldet markant i løbet af de seneste 50 år
registerdata for 2021 ved rapportens udarbejdelse. Den Nationale Sundhedsprofil fra
2021 viser, at 13,9 % ryger dagligt.
Andelen, der tidligere har røget, er omkring 30 % i alle fire sundhedsprofilundersøgel-
ser. Personer, der tidligere har røget, er inkluderet i beregningerne i
Sygdomsbyrden i
Danmark,
fordi tidligere rygning er forbundet med en helbredsrisiko.
Konsekvenser af rygning
Rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for dødeligheden. Rygning øger
risikoen for en lang række sygdomme og død. Uanset hvor lidt man ryger, er rygning
relateret til øget risiko for sygdom og død, og risikoen øges med stigende ryge-
mængde, ung alder ved rygedebut, antallet af år, man ryger, og jo senere, et eventu-
elt rygestop iværksættes. Der ses fortsat en øget risiko for sygdom og tidlig død
blandt personer, der tidligere har røget, men rygestop vil medføre helbredsmæssige
fordele, uanset hvornår det iværksættes.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2