Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2673966_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-03-2023
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPASTL
Sagsnr.: 2300484
Dok. nr.: 2542518
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 25:
”Hvor
mange ansøgninger og tilladelser om abort efter 12. uge indgives og godkendes
af de regionale abortråd pr. år? Antallet bedes angivet for perioden 2018-2022.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet bidrag fra Danske Regioner.
Danske Regioner har på baggrund af indhentede bidrag fra regionerne oplyst føl-
gende:
”En
ansøgning om senabort behandles af de regionale abortsamråd. Ansøgning om
senabort (abort efter graviditetsuge 12) kan være på medicinsk eller socialt grundlag.
Tilladelse gives efter sundhedslovens § 94.
Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange ansøgninger de regionale abortråd
på landsplan har behandlet og hhv. imødekommet eller afslået i perioden 2018-2022:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gør for god ordens skyld opmærksom på, at Abort-
ankenævnets offentliggjorte årsberetninger ligeledes indeholder statistikker vedr. de
regionale abortsamråds afgørelser, og at Abortankenævnets og regionernes tal ikke
stemmer fuldt ud overens, uden at årsagen hertil uden videre har kunnet afklares.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvor mange ansøgninger og tilladelser om abort efter 12. uge indgives og godkendes af de regionale abortråd pr. år
2673966_0002.png
I Abortankenævnets årsberetning for 2020 anføres bl.a. følgende:
”Der
tages generelt forbehold for tallene i statistikken. Abortankenævnet har lavet
statistikken på baggrund af de oplysninger, der er modtaget fra regionerne. Tallene er
baseret dels på udtræk fra regionernes systemer og dels på manuel optælling, og det
har vist sig, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem de to måder at registrere tal
på. Fravigelsen er dog beskeden, og det er Abortankenævnets opfattelse, at statistik-
ken giver et retvisende billede.”
Abortankenævnets årsberetninger er tilgængelige på Styrelsen for Patientklagers
hjemmeside,
www.stpk.dk,
hvortil jeg kan henvise.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2