Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPFLF
Koordineret med:
Sagsnr.: 2303146
Dok. nr.: 2625067
Dato: 21-03-2023
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
SUU (den 21. marts 2023, kl. 14.30-15.30)
Samrådstale til samråd B
[Samrådsspørgsmål B
Vil ministeren med udgangspunkt i de to dødsfald på
syriske børn i det danske sundhedsvæsen redegøre for,
hvilke sundhedsmæssige effekter der er af tolkegebyret?
Der henvises til artikler på Radio4 26/1-23:
”3-årig
død
af kræft efter fejlbehandling: Forældre blev misforstået”,
og ”8-årig pige døde på gulvet hos sin læge: ”Det her
burde aldring nogensinde kunne ske””. 3-årig
død af
kræft efter fejlbehandling: Forældre blev misforstået -
RADIO4 8-årig pige døde på gulvet hos sin læge: "Det
her burde aldrig nogensinde kunne ske" - RADIO4]
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
[De to dødsfald på syriske børn]
Jeg vil gerne indlede med at sige, at de to sager om døde
syriske børn er umådeligt tragiske, og at jeg har meget
stor medfølelse med de berørte familier.
Sagerne berører mig dybt, og sagerne kan også kun
berøre en dybt, når man læser om dem.
Af mere principielle årsager ønsker jeg imidlertid ikke at
udtale mig nærmere om de to sager.
Det skyldes, at den ene sag er færdigbehandlet i
sundhedsvæsenets klagesystem, og at den anden sag
fortsat verserer i klagesystemet.
Det skyldes endvidere, at jeg som indenrigs- og
sundhedsminister generelt bør være tilbageholdende med
at udtale mig om konkrete sager om behandling af
patienter i sundhedsvæsenet.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
Det håber jeg på udvalgets forståelse for.
Hertil kommer, at sagerne efter min opfattelse ikke er
relevante for diskussionen om reglerne om gebyr for
tolkebistand.
Det skyldes, at der ikke opkræves gebyr, hvis der i
forbindelse med behandling af et barn er behov for
tolkebistand.
[Beskrivelse af ordningen]
Udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3
år, skal betale et gebyr, hvis der er behov for at anvende
tolk i forbindelse med behandling hos alment
privatpraktiserende læge, privatpraktiserende speciallæge
eller på et sygehus.
Tolkegebyrordningen trådte i kraft den 1. juli 2018 og
blev indført af et bredt politisk flertal i Folketinget (S, V,
K, LA og DF).
Side 3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
2681574_0004.png
Det er ikke en betingelse for behandlingen, at der stilles
garanti for betaling af gebyret. Det er vigtigt at
understrege.
Den behandlende læge skal heller ikke lade patientens
betalingsevne indgå i vurderingen af, om der er behov
for en tolk.
Hertil kommer, at der ikke er et økonomisk
mellemværende mellem lægen og patienten, hverken før
eller efter der indkaldes tolkebistand.
Opkrævningen af tolkegebyret sker således efterfølgende
og er alene et anliggende mellem patienten og regionen.
[Undtagelser fra ordningen]
Der eksisterer en række undtagelser fra ordningen:
Side 4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
Som eksempler kan nævnes, at personer, som pga. alder
eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i
stand til at lære dansk (eller bruge de danskkundskaber,
de pågældende har tilegnet sig), ikke skal betale for
tolkebistand.
Tolkegebyrordningen gælder heller ikke for børn, der
møder frem til behandling uden at have deres forældre
med.
Og tolkegebyrordningen gælder heller ikke for forældre,
der ledsager deres børn til behandling.
Der er således i lovgivningen lavet en række undtagelser,
hvor der ikke skal betales et gebyr for tolkebistand.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
2681574_0006.png
[Ordningen er sundhedsmæssigt forsvarlig]
Det er en
integrationspolitisk
begrundelse, der ligger bag
tolkegebyrordningen, og altså ikke en
sundhedsmæssig.
Dette ændrer ikke på, at ordningen er sundhedsmæssig
forsvarlig. Der er nemlig en helt klar ret til tolkebistand.
Retten til tolkebistand er blot som hovedregel ikke
vederlagsfri, hvis man som udlænding har boet i
Danmark i 3 år.
Retten til tolkebistand er vigtig. Den understøtter, at
patienten kan beskrive sine symptomer, så lægen kan
diagnosticere patienten.
Den understøtter også, at patienten kan forstå den
information, lægen giver, inden der tages stilling til
behandlingen.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
Er det lægens vurdering, at der er behov for en tolk til at
sikre denne læge-patient-dialog, har lægen pligt til at
sørge for, at der tilkaldes en tolk.
På dette punkt er der ikke sket ændringer med
indførelsen af tolkegebyrordningen.
Det er med andre ord ikke op til patienten selv at
beslutte, om vedkommende ønsker tolkebistand eller ej.
Det er den behandlende læge, der vurderer, om der er
behov for en tolk. Præcis, som det også var inden
indførelsen af tolkegebyrordningen.
Der ligger med andre ord i det ansvar og den funktion,
som lægen har, at lægen skal afklare patientens
sygehistorie, og sørge for at få beskrevet de symptomer,
som patienten har.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
Hvis lægen ikke kan få den afklaring, fordi lægen og
patienten ikke er i stand til at forstå hinanden, har lægen
en
pligt
til at indkalde en tolk.
Sådan var det før indførelsen af tolkegebyrordningen
–
og sådan er det fortsat.
[Afslutning]
Tolkegebyrordningen hviler ikke på sundhedsfaglige
argumenter, som jeg var inde på tidligere.
Ordningen er en klar tilkendegivelse af, at vi som
samfund forventer noget af personer, der kommer til
Danmark og ikke kan tale dansk.
Vi tilbyder danskundervisning, men forventer til
gengæld, at der tages imod undervisningen, og at sproget
læres.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om, hvilke sundhedseffekter der er af tolkegebyret
Samtidig indebærer ordningen, at vi holder hånden under
de svageste udlændinge, der som nævnt fortsat kan
modtage vederlagsfri tolkebistand.
Jeg synes, at det er rimeligt, at vi som samfund siger, at
man efter tre år i Danmark som udgangspunkt skal betale
selv, hvis man har brug for tolkning, selvom man har fået
tilbud om danskundervisning.
Jeg synes med andre ord, at ordningen er udtryk for en
rimelig afvejning mellem det personlige ansvar på den
ene side og samfundets pligt til at hjælpe den enkelte på
den anden side.
Tak for ordet.
Side 9