Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-04-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2303871
Dok. nr.: 2620797
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 237 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 237:
”I
aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev det fastsat, at men-
nesker med psykiske lidelser skal leve længere, og at selvmordsraten skal nedsættes
med 33 procent. Hvordan agter ministeren at nå målet om, at selvmordsraten ned-
sættes med 33 procent, og vil ministeren udarbejde en strategi for at nå målet?”
Svar:
Hvert eneste selvmord er et selvmord for meget, og vi skal selvfølgelig sørge for, at
psykiatrien står klar til at hjælpe de mennesker, der kommer så langt ud, at de over-
vejer eller forsøger at tage deres eget liv.
Derfor har regeringen med regeringsgrundlaget lagt et tårnhøjt ambitionsniveau for
psykiatrien med historisk store investeringer. På baggrund af Sundhedsstyrelsens fag-
lige oplæg, vil regeringen præsentere et udspil til en ny 10-årig psykiatriplan og ind-
kalde til forhandlinger blandt Folketingets partier.
Regeringen vil prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige
periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af
psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra investering i psykiatrien vil
betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.
Med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra september 2022,
indgår der, som spørgeren nævner, en række målsætninger, bl.a. i forhold til at ned-
bringe selvmordsraten. Det fremgår også af aftalen, at der er afsat midler til, at Sund-
hedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national handlingsplan for selvmords-
forebyggelse.
Det faglige oplæg skal udarbejdes med inddragelse af Det Nationale Partnerskab til
Forebyggelse af Selvmord og Selvmordsforsøg, der består af civilsamfundsorganisati-
oner, forskningsinstitutioner, kommuner, regioner og statslige aktører på området for
selvmordsforebyggelse. Sundhedsstyrelsen har indkaldt repræsentanterne fra part-
nerskabet til et møde, med henblik på at få input og rådgivning til arbejdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde