Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2688386_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-04-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPALKR
Sagsnr.: 2303922
Dok. nr.: 2618340
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål 227
”Vil
ministeren oplyse, hvornår ministeren forventer at præsentere regeringens ud-
spil og indkalde til forhandlinger om en ny aftale for voksentandplejen? Der henvises
til artiklen på nyheder.tv2.dk 13/3-23:
”Arbejdsgruppe skulle sikre billigere tandlæger
til danskerne
efter fem år venter tandløse Robert fortsat på svar.”
Svar:
I 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om at iværksætte et arbejde, som
skulle munde ud i forhandlinger om en ny model for voksentandplejen. Baggrunden
var sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og
Danske Regioner, der ikke kunne blive enige om økonomistyringstiltag på området ef-
ter flere år med budgetoverskridelser.
Der blev i 2018 igangsat et tværministerielt udviklings- og analysearbejde på bag-
grund af den politiske aftale, men arbejdet blev pauseret under covid-19-epidemien.
Opgaven med at lave en ny model for voksentandplejen er kompleks og ressource-
krævende.
Det er vigtigt for regeringen, at der kommer en ny model for voksentandplejen. Sam-
tidig står sundhedsvæsenet overfor en lang række øvrige opgaver og meget væsent-
lige udfordringer, der skal adresseres og håndteres inden for den kommende tid. På
den baggrund forventes det, at forhandlinger om en ny model for voksentandplejen
kan påbegyndes i 2024.
Den måde, som tandbehandlingen i Danmark er indrettet på, betyder desværre, at
nogle patienter, som har udviklet betydelige tandproblemer som følge af sygdom el-
ler behandlingen heraf, ender med at skulle betale meget dyre tandlægeregninger.
Regeringen vil i forbindelse med arbejdet med en ny model for voksentandplejen un-
dersøge, om der kan gennemføres en ændring af voksentandplejen, så der opnås
større social lighed i tandsundheden. Jeg ønsker desuden, at det kommende arbejde
udvides til at omfatte, om der er behov for ændringer af § 166 i sundhedsloven, hvor-
efter regionerne giver et særligt tilskud til visse patientgrupper, herunder fx pati- en-
ter, som har gennemgået et kræftforløb, og som pga. kemoterapi eller stråling fx skal
have rekonstrueret deres tænder.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om det er rimeligt, at der efter fem år stadig ikke er kommet nogen anbefalinger til, hvordan voksentandplejen kan skrues anderledes sammen i fremtiden
Sophie Løhde
Side 2