Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2686959_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-04-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBBM
Sagsnr.: 2303649
Dok. nr.: 2611956
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 222 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 222:
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen ”Politikere kritiserer uens diabeteshjælp:
- Det skal ikke være sådan, at man får forskellig behandling afhængigt af, hvor man
bor” i Avisen Danmark 13/3-23?
Og vil ministeren samtidig svare på, om regeringen i
forbindelse med arbejdet i den bebudede sundhedskommission vil løse de
problemer, borgere med handicap oplever, når de får nej til en række nødvendige
hjælpemidler, fordi det i kommunalt regi bevilges som et hjælpemiddel i medfør af
serviceloven og ikke som et behandlingsredskab i medfør af sundhedsloven?”
Svar:
Artiklen problematiserer, at både regioner og kommuner kan bevilge sensorbaserede
glukosemålere, og rejser kritik af den kommunale variation i bevillingen af den
sensorbaserede teknologi.
I forhold til udlevering af glukosemåler som led i sygehusbehandling oplyser Danske
Regioner: ”Regionerne
har i 2019 besluttet en fælles retningslinje for udlevering af
sensorbaserede glukosemålere til voksne. I henhold til retningslinjen tildeles voksne
med type-1-diabetes og en HbA1c over 70 mmol/mol en sensorbaseret glukosemåler.
Desuden tages hensyn til faktorer som glykæmisk status, konkurrerende lidelser,
senkomplikationer, psykiske lidelser, handicaps, demens og problemstillinger som
stikkeangst eller angst for hypoglykæmi med i den individuelle vurdering af hvem, der
får tilbudt en sensor. Derudover tilbydes teknologien til børn og unge under 19 år,
som kan beholde teknologien, når de bliver voksne”.
./.
Hertil henvises til besvarelse af SUU alm. del spm. 218 om status for den nationale
forsøgsordning med udlevering af glukosemålere til voksne patienter med HbA1c
mellem 60-69 mmol/mol samt patienter med ny-diagnosticeret type-1-diabetes.
Såfremt det som led i sygehusbehandlingen vurderes, at en patient ikke har brug for
teknologien som et behandlingsredskab, vil der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt,
kunne ydes støtte til sensorbaserede glukosemålere som et hjælpemiddel efter
serviceloven. Reglerne om støtte til hjælpemidler efter serviceloven er social- og
boligministerens ressort.
I forlængelse af ovenstående kan jeg oplyse, at Behandlingsrådet netop har
offentliggjort en analyserapport vedr. anvendelse af glukosemonitoreringsmetoder til
behandling af voksne patienter med type 1 diabetes. Om Behandlingsrådet, den
offentliggjorte analyserapport og den tilhørende anbefaling oplyser Danske Regioner:
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm., om kommentar til artiklen Politikere kritiserer uens diabeteshjælp: - Det skal ikke være sådan, at man får forskellig behandling afhængigt af, hvor man bor i Avisen Danmark 13/3-23
”I
2021 oprettede Danske Regioner et Behandlingsråd. Formålet med
Behandlingsrådet er at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til teknologier og
indsatser, der giver mere sundhed for pengene. Behandlingsrådet offentliggjorde den
27. marts 2023 en analyserapport vedrørende anvendelse af
glukosemonitoreringsmetoder til behandling af voksne patienter med type-1-
diabetes. Med afsæt i analyserapporten anbefaler Behandlingsrådet, at
sensorbaserede glukosemålere med alarm tilbydes i behandlingen af alle voksne
patienter med type 1 diabetes. Regionerne vil nu forholde sig til rådets anbefalinger”.
I forhold til spørgsmålets sidste del er regeringen opmærksom på, at afgrænsningen
mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler er en af flere problemstillinger, som
udfordrer sammenhængen i sundhedsvæsenet. Sundhedsstrukturkommissionen skal
se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
Sundhedsstrukturkommissionen skal opstille og belyse modeller for, hvordan vi får et
sundhedsvæsen, der bl.a. er mere sammenhængende og samarbejder på tværs af
fagligheder, og hvor opgavefordelingen sikrer, at patienten kommer i centrum og får
en sammenhængende plan for behandling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2