Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Dato: 03-02-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPSEL
Sagsnr.: 2300380
Dok. nr.: 2534199
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU) har den 6. januar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 22 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 22:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der menes med ”varigt vægttab” i regeringsgrund-
laget, da varige vægttab er næsten umuligt at opnå for mennesker med svær over-
vægt?”
Svar:
Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, og antallet af svært overvæg-
tige forventes at stige i de kommende år. Vi ser samtidig, at mange med svær over-
vægt ønsker at tabe sig, men at det kan være udfordrende. Regeringen vil derfor
styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få
bedre hjælp til et varigt vægttab.
Det handler først og fremmest om at forebygge, at folk bliver overvægtige og dermed
udsættes for en øget risiko for en lang række sygdomme som fx diabetes, hjerte-kar-
sygdomme og flere former for kræft.
Derudover skal sundhedsvæsenet stå klar med indsatser til de mennesker med over-
vægt, der ønsker at forbedre deres sundhed og nedsætte risikoen for sygdom. Det
kan fx være livsstilsinterventioner og behandling, som skal bidrage til sundere vaner,
vægttab og vægttabsvedligeholdelse, bedre livskvalitet og trivsel, færre kroniske
smerter i vægtbærende led mv.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde