SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 216: Spm., om omkostningerne ved den nye indretning af vaccinationsindsatsen

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPEMJO

Koordineret med:

Sagsnr.: 2307407

Dok. nr.: 2750372

Dato: 04-07-2023

Notat

Notat vedr. Danske Regioners opgørelse over Regionernes udgifter til vaccination i

efteråret 2022

Regionernes udgifter til vaccination i efteråret 2022

Sundhedsstyrelsen konkluderer i sin rapport med erfaringsopsamling

fra sæsonvaccinationsprogram-

met 2022/23, at udrulningen af vaccinationsprogrammerne for covid-19, influenza og pneumokoksyg-

dom i et statsligt-regionalt samarbejde har været vellykket. Denne organisatoriske model har sikret høj

og lige tilslutning til programmerne, nære og tilgængelige vaccinationstilbud, en god prioritering og ud-

nyttelse af influenzavacciner samt en solid it-understøttelse og monitorering af indsatsen. En væsentlig

erfaring er dog, at mange vaccinationstilbud som faktor i sig selv ikke øger tilslutningen. Derimod udfor-

drer mange vaccinationssteder koordination og styring af vaccinationsindsatsen samt logistik og distri-

bution af vacciner. Erfaringsopsamlingen berørte ikke de økonomiske aspekter af modellen.

I dette notat opsummeres de væsentligste økonomiske data ved den regionale udrulning af sæsonvacci-

nationsprogrammet 2022/23. Notatet er udarbejdet på grundlag af det vedlagte økonomiske overblik,

som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Danske Regioner. Det økonomiske overblik

bygger på tal leveret af hhv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet via Statens Serum Institut (antallet af

vacciner) og regionerne (udgiften til vaccinerne). De økonomiske konsekvenser sammenholdes med

præmisserne for vaccinationsprogrammet, hvilket primært var at det skulle være muligt for alle perso-

ner at få alle vaccinationer samtidig, hvis man var i målgruppe til mere end én vaccine samt at der skulle

etableres fleksible og lettilgængelige vaccinationstilbud for alle målgrupper i hele landet.

Der er stor variation i tallene mellem regionerne og sektorerne, hvorfor der i notatet beskrives mulige

usikkerheder og fejlkilder i det økonomiske overblik fra Danske Regioner samt relevante supplerende

oplysninger. En væsentlig årsag til variationen skyldes, at antallet af vaccinationer, som Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har leveret til det økonomiske overblik, ikke stemmer overens med regionernes

egne data for antallet af vaccinationer. Dette skyldes formentlig en forskydning i tidspunktet for, hvor-

når data er trukket. Danske Regioner har rettet i antallet, når regionerne har gjort opmærksom på for-

skelle, men der forventes stadig at være tilfælde, hvor perioden for antal vaccinationer ikke stemmer

overens med perioden for udgifterne. Dette kan betyde fejl i stykpriserne – særligt når udgifterne deles

op på regioner og sektorer.

Udrulning

Tallene viser, at 1.651.031 vaccinationer er givet i de regionale centre, mens 1.642.001 er givet på apo-

teker eller i almen praksis. Således er ca. 50 pct. af vaccinationerne foretaget uden for de regionale cen-

tre. 345.672 vaccinationer er foretaget andre steder og må formodes at være private firmaer eller hospi-

taler, som har vaccineret deres ansatte uden for det offentlige program.

Ifm. den regionale udrulning blev der udarbejdet en businesscase, hvor forudsætningen bl.a. var, at ca.

20 pct. af stikkene skulle foretages udenfor de regionale centre. Ifølge regionerne var denne organise-

ring imidlertid ikke hensigtsmæssig i alle regioner pga. lokale forhold og ønsket om at sikre nærhed i til-

buddet.

Af Sundhedsstyrelsens rapport om erfaringsopsamling fra vaccinationsprogrammet 2022/23 fremgår

det, at regionerne i løbet at udrulningen etablerede mere end 1.600 vaccinationssteder, herunder 71

vaccinationscentre. Regionerne involverede private aktører (almen praksis, apoteker og andre private

1: Erfaringsopsamling - Læringer fra udrulning af sæsonvaccinationsprogrammer 2022-2023

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 216: Spm., om omkostningerne ved den nye indretning af vaccinationsindsatsen

aktører), som samlet bidrog med mere end 1.360 vaccinationssteder, ud fra et ønske om at sikre nær-

hed og tilgængelighed i vaccinationstilbuddene. Det komplicerede dog overblikket og styringen af vacci-

nationsindsatsen samt selve leveringen af vaccinerne, ligesom de forudsatte stordriftsfordele gennem

centerdannelsen ikke realiseredes fuldt ud. Det medførte også, at det var vanskeligt at justere vaccina-

tionstilbuddene løbende på baggrund af de sundhedsfaglige anbefalinger. Opgørelser på baggrund af

data fra Statens Serum Institut og regioner peger på, at tilslutningen ikke blev højere der, hvor der var

mange vaccinationssteder. Desuden må det antages, at den mere decentrale tilgang alt andet lige, har

været omkostningstung og mindre effektiv, og har medført et større spild af ubrugte vacciner, end hvis

udrulningen havde været mere central.

De regionale vaccinecentre

Ift. til de vaccinationer, som er foretaget i de regionale centre, var den gennemsnitlige pris 124 kr./stik.

Det ligger isoleret set lidt under den forudsatte enhedspris pr. covid-vaccine på 147 kr., men heri var

også en antagelse om 0 kr. pr. samtidighedsstik til influenza/pneumokok.

Der er stor variation i gennemsnitsomkostningerne for de enkelte regioner. I Region Nordjylland, hvor

aktiviteten og omkostningerne pr. stik var lavest, blev der foretaget 219.313 vaccinationer med en gen-

nemsnitlig stikpris på 62,7 kr., mens der i Region Hovedstaden, hvor aktiviteten var højest, blev foreta-

get 397.338 vaccinationer til en gennemsnitlig pris på 198,3 kr. De øvrige regioner ligger mellem Region

Nordjylland og Hovedstaden både ift. aktivitet og pris. Danske Regioner oplyser, at variationen kan skyl-

des forskel på udgifter til lokaleleje, aflønning og evt. muligheden for sammenlægning med lokale test-

centre. Udgifterne til de regionale vaccinationscentre vurderes at være underestimerede, da stikpri-

serne ikke inkluderer udgifter ifm. etablering og nedtagning af centrene.

Øvrige vaccinationssteder

Af Danske Regioners notat fremgår en gennemsnitspris for stik givet af apoteker/øvrige private på 135

kr./stik., men også her med en stor variation i regionale gennemsnitspriser pr. stik. I Region Midtjylland,

som har haft den højeste gennemsnitlige pris, har prisen været 224,9 kr. pr. stik, mens den kun har væ-

ret 80,3 kr. i Region Sjælland, hvor gennemsnitsprisen var lavest. Den store variation skyldes formentlig

forskelle på de aftaler, den enkelte region har indgået med de private aktører, fejl i beregning af antallet

af vaccinationer i Region Sjælland eller, at antallet af vaccinationer er opgjort for en anden periode end

udgifterne, hvilket medfører kunstigt lave stykpriser.

I almen praksis, hvor prisen har været fastlagt i en rammeaftale med PLO, har der været meget lille vari-

ation i gennemsnitsprisen, som svinger mellem 100,1 kr. og 102,2 kr. pr. stik. Priserne i almen praksis er

dog formentlig underestimerede, da der hverken er medtaget konsultationsgebyr eller ekstra statslige

distribueringsudgifter som følge af etableringen af de langt flere decentrale vaccinationssteder end op-

rindeligt forudsat. Distribueringsudgifterne på ca. 20 mio. kr. som, hvis de skulle fordeles udelukkende

på vaccinationer i almen praksis, vil medføre en merudgift på op mod 14,5 kr. pr. stik.

Tilslutning

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra erfaringsopsamlingen blev sammenkoblingen af de tre program-

mer i sæsonvaccinationsindsatsen i sæson 2022-2023 en meget stor succes. En meget stor andel af bor-

gerne valgte at tage imod flere vaccinationer på samme tid, hvilket tyder på, at sammenkoblingen af

vaccinationsprogrammerne styrkede tilgængeligheden af vaccinationstilbuddene. Fra 1. oktober valgte

ca. 1.009.000 personer at få flere vacciner på samme dag, og i alt blev ca. 52 pct. af alle vaccinationer

mod covid-19 givet sammen med én eller flere andre vaccinationer. Blandt borgere over 65 år, der blev

vaccineret mod covid-19, fik 77 pct. deres vaccination mod covid-19 sammen med én eller flere andre

vaccinationer.

Vaccineudnyttelsesgrad

Det økonomiske overblik fra Danske Regioner omtaler ikke vaccinespild, men det fremgår af Sundheds-

styrelsens rapport fra erfaringsopsamlingen s. 34, at der i alt blev leveret ca. 4.885.000

covid-19-, influ-

enza- og pneumokokvacciner til det offentlige program, og der blev i alt givet ca. 3.394.000

vaccinatio-

ner. Det giver en samlet udnyttelsesprocent for sæsonvaccination på 69 pct. Udnyttelsesgraden varierer

på tværs af programmerne, og der var en høj udnyttelse af influenzavacciner på 86 pct., mens der var en

2: Ikke overensstemmelse mellem tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut og tal i erfaringsop-

samlingen

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 216: Spm., om omkostningerne ved den nye indretning af vaccinationsindsatsen

relativt lav udnyttelse af covid-19 vacciner med en udnyttelsesgrad på 62 pct. Den samlede udnyttelses-

grad for pneumokokvacciner og influenzavacciner til børn ligger på hhv. på 72 pct. og 56 pct.

Undervejs i vaccinationsudrulningen blev BA.1 variantopdaterede Comirnaty vaccine erstattet med den

opdaterede BA.4/5 variantopdaterede Comirnaty vaccine. Denne overgang resulterede i, at en mængde

af den allerede leverede BA.1 variantopdaterede vaccine ikke blev benyttet. Derudover varierede

mængden af indkøbte vacciner i forhold til målgruppestørrelse for de forskellige vaccinationsprogram-

mer. Den generelt lave udnyttelse af covid-19 vaccinerne sammenlignet med influenzavaccinerne kan

således skyldes, at der ikke på samme måde var begrænsninger på hvor mange vacciner, de forskellige

aktører kunne bestille hjem for covid-19 sammenlignet med influenza. De vacciner, der blev bestilt og le-

veret til influenzavaccination, udgjorde ca. 100 pct. af de indkøbte vacciner, mens vacciner, der blev be-

stilt til covid-19 udgjorde ca. 40 pct. af de indkøbte vacciner (resterende vacciner var indkøbt med hen-

blik på sikkerhedsbeholdning). Derudover produceres covid-19 vacciner i flerdosis hætteglas, i modsæt-

ning til influenzavacciner, der produceres i enkeltsprøjter, hvilket kan bidrage til, at det var vanskeligt at

opnå en høj udnyttelsesgrad for covid-19 vaccinerne.

Tallene fra Danske Regioner indeholder en række forbehold, bl.a. følgende:

- Udgifterne til de regionale vaccinationscentre vurderes at være underestimerede, da stykpriserne ikke

inkluderer udgifter ifm. etablering og nedtagning af centrene.

- Udgiften for regionale centre er trukket fra bogføringstidspunktet, således at det er de udgifter, der er

bogført i oktober til december 2022 (inklusiv supplementsperioden). Der vil være forskydninger, således

at udgifter fra september indgår i overblikket, mens nogle udgifter fra december først er bogført i januar

og derfor ikke indgår.

- For apoteker og almen praksis er udgangspunktet de faktiske opgørelser for september til december

2022. Men praktiserende læger og apoteker kan sende afregning ind i op til et år efter vaccination, hvor-

for der kan ske ændringer flere måneder tilbage i tid. Det forventes dog ikke, at der vil være tale om

store ændringer.

- En del af udgifterne vedr. rengøring, renovation samt håndværkerydelser mv. i de regionale centre er

afholdt efter aftaler indgået under beredskab. Var disse aftaler indgået under normal drift, ville udgifts-

niveauet være anderledes.

Opsamling og læring

På baggrund af erfaringerne fra det seneste sæsonvaccinationsprogram og som led i den igangværende

normalisering af covid-19 indsatsen, herunder tilpasningen af de økonomiske rammer for sæsonvaccina-

tionsprogrammet, er det nødvendigt fremadrettet at skabe en organisatorisk ramme, der understøtter

en meget høj udnyttelsesgrad for vaccinerne i programmet (mindst 90 pct.) samtidig med et fokus på at

opnå en høj tilslutning blandt målgrupperne. Der er ligeledes behov for, at der i regionerne fortløbende

sikres en omkostningseffektiv og stram økonomisk styring af udrulningen inden for en fastlagt økono-

misk ramme.

Idet erfaringerne fra sidste vaccinationsindsats viste, at det høje antal af aktører udfordrede styringen

og fordelingen af vacciner, vurderes det, at en begrænsning i antallet af involverede aktører er en nød-

vendig forudsætning for en vellykket og mere omkostningseffektiv udrulning i den kommende sæson.

En styrket regional styring skal dermed understøtte, at en langt højere del af vaccinationerne tilbydes i

det regionale center set-up, med udnyttelse af de fordele for driftsøkonomi og spild mv. som følger

heraf. I fraværet af en fast tidsperiode for hurtig afvikling af vaccinationerne, og uden beredskabet til

meget hurtig udrulning til hele befolkningen, er der samtidig mulighed for at regionerne kan tilrette-

lægge indsatsen med primært fokus på den samlede omkostningseffektivitet, herunder gennem udnyt-

telse af eksisterende lokaler frem for etablering af nye, lejede midlertidige lokationer.

Danske Regioner gør i den forbindelse opmærksom på, at der er behov for en længere tidshorisont i

planlægningen, hvis indsatsen skal være effektiv gennem udnyttelse af eksisterende lokaler. En mere

langsigtet planlægning vil medføre, at regionerne kan etablere faste lokaler i stedet for op- og nedluk-

ning af midlertidige lokationer. Derfor anbefaler Danske Regioner, at regionerne fra næste år får til op-

gave at tilrettelægge en vaccinationsindsats i en flerårig opgave.

2: Ikke overensstemmelse mellem tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut og tal i erfaringsop-

samlingen

Side 3

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 216: Spm., om omkostningerne ved den nye indretning af vaccinationsindsatsen

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at de betydelige variationer i omkostningerne på

tværs af regionerne samtidig taler for en styrket tværregional styring, koordinering og erfaringsudveks-

ling. Samlet vurderes det at give potentiale for en væsentligt reduceret samlet omkostning pr. stik for et

kommende vaccinationsprogram samt et reduceret vaccinespild.

På den baggrund vurderer ministeriet, at vaccinationstilbuddene fremadrettet med fordel fortsat kan til-

bydes af regionerne selv eller i tæt samarbejde med øvrige aktører bl.a. almen praksis og private aktører

herunder apoteker. Der bør dog ikke være konkurrerende private aktører med overlap imellem mål-

grupperne, da det giver en risiko for suboptimal anvendelse af doser mv.

Slutteligt har den seneste sæsonvaccinationsindsats vist, at der inden igangsættelse af kommende ind-

satser med flere vaccinationer og på tværs af flere aktører er behov for en styrket tilrettelæggelse af

overvågningen. Det gælder eksempelvis antal vacciner og vaccinespild på tværs af aktører, så der fra be-

gyndelsen dannes et bedre grundlag for efterfølgende evaluering.

På den baggrund arbejder Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med de øvrige statslige og re-

gionale aktører på at tilrettelægge et mere styret regionalt set up for sæsonvaccinationsindsatsen i

2023/24 med færre, mere fleksible vaccinationssteder, mere ensartede regionale tilbud, mindre vacci-

nespild og stram regional styring af udgifterne til programmet.

2: Ikke overensstemmelse mellem tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Statens Serum Institut og tal i erfaringsop-

samlingen

Side 4