Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2699232_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-05-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2303539
Dok. nr.: 2641745
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 213 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 213:
”Er
det korrekt, når det anføres, at stort set alle de inddragne undersøgelser i forbin-
delse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser bygger på, hvad
folk selv siger, de drikker? Og er det korrekt, at der findes en undersøgelse fra 2020,
som viser, at det faktiske forbrug i Danmark er dobbelt så stort, som det folk afrap-
porterer, når de bliver spurgt? Vil ministeren i bekræftende fald oversende sidst-
nævnte undersøgelse? Der henvises til kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en mere
nuanceret rådgivning om alkohol fra Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk den 22. fe-
bruar 2023.
https://politiken.dk/debat/kroniken/art9167692/Juraeksperter-Vi-
s%C3%A5-gerne-en-mere-nuanceret-r%C3%A5dgivning-om-alkohol-fra-Sundhedssty-
relsen”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”For
at kunne besvare spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen indhentet bidrag fra Sta-
tens Institut for Folkesundhed, som har svaret følgende:
”Ja, det er korrekt at mange af de studier, som indgår i den systematiske litteratur-
gennemgang om alkoholrelaterede helbredskonsekvenser
1
beror på selvrapporte-
rede oplysninger om alkoholindtag.
Selvrapporteret alkoholforbrug anses normalt for at være en valid måde at indhente
informationer om befolkningens alkoholforbrug på
2
. En anden måde at estimere be-
folkningens alkoholforbrug er ved at anvende indirekte mål som fx salgstal.
I spørgsmålet henvises til, at der er fundet stor uoverensstemmelse mellem selvrap-
porteret alkoholforbrug og faktisk forbrug af alkohol i en undersøgelse fra 2020. Det
formodes, at der henvises til studiet af Kilian, C., et al
3
. Dette studie, som er en sam-
menligning af selvoplyst alkoholforbrug med salgsstatistik i en række europæiske
1
Larsen, T.H., et al.,
Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser - en systematisk litteraturgen-
nemgang af nyeste evidens.
2020, Satetens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet:
København.
2
Del Boca, F.K. and J. Darkes,
The validity of self-reports of alcohol consumption: state of the
science and challenges for research.
Addiction, 2003. 98 Suppl 2: p. 1-12.
3
Kilian, C., et al.,
Why Is Per Capita Consumption Underestimated in Alcohol Surveys? Results
from 39 Surveys in 23 European Countries.
Alcohol Alcohol, 2020. 55(5): p. 554-563.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om det er korrekt, når det anføres, at stort set alle de inddragne undersøgelser i forbindelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser bygger på, hvad folk selv siger, de drikker
2699232_0002.png
lande, har vist, at det selvoplyste alkoholforbrug svarer til cirka halvdelen af den alko-
hol, der sælges
3
. Begge metoder har sine begrænsninger, hvilket kan forklare noget af
denne forskel. Nedenfor præsenteres udvalgte fejlkilder, som kan bidrage til at for-
klare den observerede forskel.
En af fejlkilderne ved at anvende salgstal er, at salget af alkohol også omfatter den al-
kohol der indtages af fx turister, ligesom der ikke indgår grænsehandel i det totale
salg. Desuden er en yderligere begrænsning, at alkohol, der er købt, ikke nødvendig-
vis indtages enten på grund af spild (fx hvis varen er blevet for gammel). Der kan såle-
des ikke forventes, at det selvrapporterede forbrug og salgstal vil stemme fuldstæn-
dig overens. En anden ulempe ved at anvende salgstal er, at vi ikke kan få detaljerede
oplysninger om befolkningens drikkemønster ud fra disse.
Fordelen ved at anvende selvrapporterede oplysninger om alkoholforbrug er netop,
at vi på denne måde kan indhente oplysninger om befolkningens alkoholvaner. Men
der er imidlertid ingen tvivl om, at der er en vis grad af underrapportering i de selv-
rapporterede oplysninger. En af forklaringerne er, at der blandt dem, der
ikke
delta-
ger i spørgeskemaundersøgelser, er en overvægt af mennesker med et stort alkohol-
forbrug, som det er svært at korrigere fuldstændigt for
3
. Det er især personer med
stort alkoholforbrug og meget varieret drikkemønster, som synes at underrapportere
sammenlignet med personer med et forbrug under eller omkring genstandsgrænsen
4
.
I et dansk studie er det vist, at selvvurderet alkoholforbrug underrapporteres af 50 %
og overrapportering af 22 % vurderet op mod en biomarkør
–
ethylglukuronid i hår
5
,
ligesom et review viser både under- og overrapportering sammenlignet med forskel-
lige biomarkører
6
.
Der er ikke tvivl om, at selvrapporteret alkoholforbrug i en vis udstrækning er under-
estimeret, men det er en omkostningseffektiv og ikke indgribende metode til at få
oplysninger om den enkeltes alkoholvaner, som er acceptabel for de fleste. Derfor
vurderes det som den mest velegnede metode til at indhente oplysninger om drikke-
mønster (fx binge drinking og problematisk
alkoholforbrug).””
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
4
Boniface, S., J. Kneale, and N. Shelton,
Drinking pattern is more strongly associated
with under-reporting of alcohol consumption than socio-demographic factors:
evidence from a mixed-methods study.
BMC Public Health, 2014. 14: p. 1297.
5
Nielsen, D.G., et al.,
Comparison of self-reported alcohol consumption and ethyl
glucuronide in hair in a sample of 60+ year -olds treated for DSM-5 alcohol use
disorder.
Addict Biol, 2022. 27(6): p. e13231.
6
Gruner Nielsen, D., et al.,
Consistency between self-reported alcohol consumption and biologi-
cal markers among patients with alcohol use disorder - A systematic review.
Neurosci Biobehav
Rev, 2021. 124: p. 370-385.
Side 2