Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)
Dato: 03-02-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPSEL
Sagsnr.: 2300380
Dok. nr.: 2534196
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU) har den 6. januar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 21 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for, at nedsætte
stigmatiseringen af overvægtige i sundhedsvæsenet?”
Svar:
Stigmatisering er alvorligt og skal tages alvorligt. Vi skal gøre op med den skyldfølelse,
skam og stigmatisering, der kan være forbundet med at være overvægtig. Samtidig er
det vigtigt, at bekymringen for vægtstigmatisering ikke fører til manglende handling
og manglende italesættelse af vægt
–
da det i sig selv kan bidrage til tabuisering.
Regeringen vil styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær over-
vægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab. Det er centralt, at dette arbejde ikke fø-
rer til yderligere vægtstigmatisering. Vi skal ikke som samfund pege nogen ud
–
men
vi skal bidrage til at sikre virksomme forebyggelsesindsatser, livsstilsinterventioner og
behandling for dem, der ønsker at forbedre deres sundhed.
Vi bør i den forbindelse have særligt fokus på at give vores børn og unge en sund start
på livet. Regeringen vil løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs
af bl.a. sundheds-, kultur- og børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggel-
sesplan målrettet børn og unge.
Både Center for Sundt Liv og Trivsel og Nationalt Center for Overvægt arbejder desu-
den med at nedsætte stigmatisering af mennesker med overvægt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde