SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om det er korrekt, at det er den almindelige tommelfingerregel i sundhedsrådgivning, at man først skal understrege noget som farligt (tærskelværdien), når det indebærer en risiko for tidlig død for mere end 1 ud 100

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 01-05-2023

Enhed: FOST

Sagsbeh.: DEPMNEN

Sagsnr.: 2303539

Dok. nr.: 2641725

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 207 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).

Spørgsmål nr. 207:

”Er

korrekt, at det er den almindelige tommelfingerregel i sundhedsrådgivning, at

man først skal understrege noget som

”farligt” (tærskelværdien), når det indebærer

en risiko for tidlig død for mere end 1 ud 100, og hvis det er tilfældet, hvorfor har

Sundhedsstyrelsen så beregnet tærskelværdien ud fra at risikoen for tidlig død er 1-2

procent? Der henvises til kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en mere nuanceret

rådgivning om alkohol fra Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk den 22. februar 2023.

https://politiken.dk/debat/kroniken/art9167692/Juraeksperter-Vi-s%C3%A5-gerne-

en-mere-nuanceret-r%C3%A5dgivning-om-alkohol-fra-Sundhedsstyrelsen”

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-

lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:

”Viden

om risikoen ved indtag af alkohol skal hjælpe befolkningen med at træffe et

informeret valg om deres alkoholforbrug. At kende risikoen ved indtag af alkohol kan

blandt andet være en hjælp for den enkelte, der herved får muligheden for at kunne

justere forbruget af alkohol i forhold til risikoen, man er villig til at acceptere. Det er

væsentligt at kende til risikoen ved forskellige niveauer af alkoholindtag, når der skal

fastsættes udmeldinger om indtag af alkohol. Samtidigt er det essentielt af tage stil-

ling til, hvilken risiko der kan accepteres. Risikovurdering foregår også i mange hense-

ender, der ikke vedrører alkohol, fx i forbindelse med vurdering af accepteret risiko

vedrørende påvirkning i ens arbejdsmiljø eller i trafikken.

Det er ikke korrekt, at noget først betragtes som farligt ved 1 % risiko. Når Sundheds-

styrelsen er landet på grænsen 1-2%, skyldes det, at der skelnes mellem frivillige og

ufrivillige risici. For eksempel vil man ikke acceptere samme risiko, hvis der er tale om

en ufrivillig eksponering, fx fra miljøgifte i drikkevand. For ufrivillige risici anvendes

ofte et risikoniveau, som svarer til, at man accepterer, at 1 ud af 1.000.000

vil blive

syg og/eller dø af en given risiko. Når det gælder frivillige risici, så accepterer

I det tekniske notat fremgår risikoniveau på 1 ud af 100.000. Dette er en tastefejl, der revide-

res til, at der fremadrettet står 1 ud af 1.000.000. Denne tastefejl har ikke haft betydning for

arbejdsgruppens arbejde.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om det er korrekt, at det er den almindelige tommelfingerregel i sundhedsrådgivning, at man først skal understrege noget som farligt (tærskelværdien), når det indebærer en risiko for tidlig død for mere end 1 ud 100

befolkningen generelt en væsentligt højere risiko

–

ofte flere tusinde gange højere.

2 3

Disse grænser kan variere, og defineres nogle gange med udgangspunkt i andre frivil-

lige risici som fx bilkørsel.

Sundhedsstyrelsen har valgt en genstandsgrænse, som vil medføre en risiko på 1-2 %

for at dø af en alkoholrelateret sygdom eller skade. Dette valg er blandt andet base-

ret på en kombination af to store systematiske litteraturgennemgange udarbejdet af

hhv. Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og National Health

and Medical Research Council i Australien, og derudover en faglig vurdering fra ek-

spertgruppen samt danskernes alkoholforbrug og mønstre.

Kvinder er generelt mere sårbare end mænd i forhold til alkohols skadelige virknin-

ger. Men ved et forbrug på højst 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på

samme dag, er risikoen for at dø af alkoholrelaterede sygdomme næsten ens for

begge køn. Drikker man mere end det, vil risikoen stige for begge køn

–

dog stiger

kvinders risiko mere end mænds.

Risikoen er estimeret for gennemsnitlige raske voksne. Der er i denne risikovurdering

ikke taget højde for, at enkelte personer kan have sygdomme, som gør at deres risiko

er højere end den gennemsnitlige risiko for alkoholrelateret sygdom og død i befolk-

ningen. Ej heller er der skelet til særligt sårbare personers risiko, der også kan være

højere.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

National Health and Medical Research Council. Australian Guidelines to Reduce Health Risks

from Drinking Alcohol. National Health and Medical Research Council, Australian -Research

Council and Universities Australia. Commonwealth of Australia, Canberra; 2020

Rehm J, Lachenmeier DW, Room R. Why does society accept a higher risk for alcohol than for

other voluntary or involuntary risks? BMC Med. 2014;12:189.

Side 2