Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2699221_0001.png
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-03-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2301342
Dok. nr.: 2594536
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 75 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. januar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 75:
”I ”Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug” fra 7. marts 2022 fremgår det på side
3 i tabel
1, ”Eksempler på risiko ved forskellige drikkemønstre”: ”En voksen person
drikker i gennemsnit 10 genstande om ugen fordelt på tre dage. Risikoen for, at per-
sonen dør tidligere end forventet på grund af en alkoholrelateret tilstand, vil være
1-2 %. En voksen person drikker i gennemsnit 10 genstande om ugen fordelt på syv
dage. Risikoen for, at personen dør tidligere end forventet på grund af en alkoholrela-
teret tilstand, vil være omkring 0,1 %.” Kan ministeren oplyse, hvor mange dage,
uger, måneder og/eller år de nævnte voksne personer forventes at dø tidligere end
forventet?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”På side 3 i tabel 1 i ”Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug” fra 7. marts 2022
fremgår en række eksempler på risiko ved forskellige drikkemønstre. I disse eksem-
pler beskrives livstidsrisikoen for alkoholrelateret mortalitet.
Begrebet ’livstidsrisiko’ refererer til sandsynligheden for, at
et negativt helbredsud-
fald vil opstå i en gennemsnitlig persons levetid
1
.
Begrebet ’livstidsrisiko for død’ forårsaget af alkohol refererer til sandsynligheden for
at dø af en tilstand forårsaget af alkohol
1.
Livstidsrisiko for at dø af en tilstand kan bruges til at beskrive den gennemsnitlige ri-
siko i befolkningsgruppen, dette kan ikke direkte overføres til en præcis risiko for det
enkelte individ. Et risikoestimat kan således ikke bruges til at give et skøn over, om en
person forventes at dø dage, uger, måneder eller år tidligere end forventet.
I rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark” har Statens
Institut for Folkesundhed på
baggrund af data fra Dødsårsagsregistret opgjort det årlige antal dødsfald, hvor enten
1
National Health and Medical Research Council. Australian Guidelines to Reduce Health Risks
from Drinking Alcohol. National Health and Medical Research Council, Australian Research
Council and Universities Australia. Commonwealth of Australia, Canberra; 2020.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om, hvad det konkret indebærer, når Sundhedsstyrelsen henviser til tidligere død end forventet, som det fremgår af kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en mere nuanceret rådgivning om alkohol fra Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk 22/2-23
2699221_0002.png
den tilgrundliggende eller den medvirkende dødsårsag var relateret til alkohol
2
. Af
disse opgørelser fremgår det, at størstedelen af de alkoholrelaterede dødsfald fore-
kommer i alderen 50-74 år blandt både mænd og kvinder. Til sammenligning har mid-
dellevetiden i Danmark siden 2012 ligget på 80 år eller derover
3
.
Det er væsentligt at bemærke, at ovenstående opgørelser omhandler dødsfald, som
enten er forårsaget af eller relateret til alkohol. Det er således ikke muligt på bag-
grund af disse beregninger at konkludere noget om, hvor meget tidligere en person
med et bestemt drikkemønster forventes at dø.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
2
Stine Schramm, Maja Bramming, Michael Davidsen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen og Janne
Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark
risikofaktorer. København: Sundhedsstyrelsen; 2022.
3
The World Bank. Life expectancy at birth, total (years) - Denmark.
https://data.world-
bank.org/indicator/SP.DYN.LE00.IN?locations=DK
Side 2