SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke i forbindelse med sine anbefalinger om alkoholgrænser har redegjort for den betydelige usikkerhed i anbefalingerne

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 01-05-2023

Enhed: FOST

Sagsbeh.: DEPMNEN

Sagsnr.: 2303539

Dok. nr.: 2641688

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 204 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).

Spørgsmål nr. 204:

”Med

henvisning til kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en mere nuanceret rådgiv-

ning om alkohol fra Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk den 22. februar 2023, er det

korrekt, at Sundhedsstyrelsen i 2020 har fået Statens Institut for Folkesundhed til at

gennemgå den videnskabelige litteratur om alkoholrelaterede helbredskonsekvenser,

og at Statens Institut for Folkesundhed i den forbindelse har opsummeret følgende

om den videnskabelige kvalitet »Kvaliteten blev i overvejende grad vurderet til at

være kritisk lav og varierende fra kritisk lav til moderat kvalitet«? Og i forlængelse

heraf om den karakteristik også gælder for de udmeldinger, rapporter og anbefalin-

ger fra Sundhedsstyrelsen, som primært bygger på Statens Institut for Folkesundheds

litteraturgennemgang?

https://politiken.dk/debat/kroniken/art9167692/Juraeksper-

ter-Vi-s%C3%A5-gerne-en-mere-nuanceret-r%C3%A5dgivning-om-alkohol-fra-Sund-

hedsstyrelsen”

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-

lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:

”Sundhedsstyrelsen

skal indledningsvist understrege, at der er solid evidens for, at al-

kohol er skadeligt for helbredet. Det er en nærmere teknisk redegørelse af den viden-

skabelige kvalitet der følger af denne besvarelse.

(1) Det er korrekt at Statens Institut for Folkesundhed (SIF) på vegne af Sundhedssty-

relsen i 2020 udarbejdede en systematisk litteraturgennemgangen af den nyeste vi-

den om alkoholrelaterede helbredskonsekvenser

På baggrund af resultater fra systematiske reviews og meta-analyser publiceret fra

2010 til 2019 præsenteres der i rapporten en oversigt over nyeste viden om, ved

hvilke niveauer af alkoholindtag der ses en øget eller nedsat risiko for 16 udvalgte,

helbredsrelaterede udfaldsmål. Af rapporten fremgår det, at alkoholforbrug er for-

bundet med en øget risiko for mere end 200 tilstande og sygdomme, herunder flere

kræfttyper, leverlidelser og sygdomme i fordøjelsessystemet samt en øget dødelig-

hed. Både mængden af alkoholindtag og drikkemønsteret kan have betydning for hel-

bredskonsekvenserne.

Lassen TH, Pedersen MNS, Hviid SS, Jespergaard N, Bjerregaard P, Grønbæk MK, Tolstrup JS,

Becker U. Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser

–

en systematisk litteraturgennemgang af

nyeste evidens. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2020.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke i forbindelse med sine anbefalinger om alkoholgrænser har redegjort for den betydelige usikkerhed i anbefalingerne

(2) Den overordnede videnskabelige evidens og kvalitet for den forskning, der ligger

til grund for rapportens konklusioner er særdeles høj og solid. Der er hundredvis af

enkeltstudier af høj forskningskvalitet, der understreger alkoholrelaterede helbreds-

konsekvenser.

Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i tre store forskningsdatabaser

(Medline, EMBASE og Cochrane Library) og efter en systematisk gennemgang udvalgt

studier (systematiske reviews og meta-analyser), der undersøger risikoen for dødelig-

hed og udvikling af en række udvalgte sygdomme forbundet med forskellige niveauer

af alkoholindtag. De sygdomme, der indgår i analysen, er udvalgt på baggrund af syg-

dommenes stærke sammenhæng med alkoholindtag

. Rapportens konklusioner ville

ikke ændre sig, hvis andre sygdomme var inddraget.

Rapporten bygger på 60 systematiske reviews og meta-analyser, som igen er baseret

på hundredvis af selvstændige studier af forskellige befolkningsgrupper (mellem 4 og

93 studier med op til 3.998.626 deltagere i et enkelt review). For hver sygdom blev

der udvalgt et review. Hvert review blev kvalitetsvurderet ved hjælp af AMSTAR II,

som er en metode til at vurdere den tekniske/ metodologiske kvalitet af systematiske

reviews

. Det er en kritisk metode bestående af 16 punkter, hvoraf 7 kriterier vurde-

res som kritiske. Hvis det pågældende review ikke opfylder blot ét kritisk kriterie vur-

deres kvaliteten af reviewet som lav, og hvis der er mere end ét kritisk punkt, som

ikke er opfyldt, vurderes kvaliteten af reviewet som kritisk lavt. I praksis viser det sig,

at stort set alle reviews der foretages vil have kriterier, der ikke er opfyldt fx mang-

lende undersøgelse for publikationsbias.

AMSTAR-vurderingen siger derfor ikke noget om forskningskvaliteten af de hundred-

vis af enkeltstudier, der indgår i meta-analyserne eller de fundne reviews. Dermed

heller ikke noget om validiteten af konklusionerne som sådan, men kan bruges til at

pege på en række punkter, man skal være opmærksom på, når der drages konklusio-

ner.

(3) Validiteten af de konklusioner, der drages i rapporten vedr. alkoholrelaterede hel-

bredskonsekvenser, er ikke omfattet af vurderingen af kvaliteten af de enkelte re-

views.

Validiteten højnes af, at der indgår multiple reviews af den samme problemstilling,

med anvendelse af forskellige metoder og også med forskellige problemstillinger for

så vidt angår kvaliteten af reviews

–

men med ofte fuldstændigt enslydende konklusi-

oner.

De udvalget sygdomme består af hjertekarsygdomme, udvalgte kræftsygdomme, type 2-dia-

betes, skrumpelever og betændelse i bugspytkirtlen

Shea, B.J., et al.,

AMSTAR 2: a critical appraisal tool for systematic reviews that include ran-

domised or non-randomised studies of healthcare interventions, or both.

Bmj, 2017. 358: p.

j4008.

Side 2

Mængden af evidens, der bekræfter risikoen for skadelige helbredskonsekvenser for-

bundet med alkoholindtag, er stor.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3