Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2710760_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-05-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKKK
Sagsnr.: 2303587
Dok. nr.:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. marts 2023.
Spørgsmål nr. 195:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra Louise Dreisig om behandling af kvinder
med endometriose, herunder navnlig spørgsmålet om diagnoseforsinkelse, jf. SUU
alm. del
bilag 80?”
Svar:
Mit ministerium har bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag til brug for min besvarelse,
som er vedlagt som bilag. Sundhedsstyrelsen beskriver blandt andet følgende:
”Der kan være udfordringer med underdiagnosticering og lang tid fra symptomdebut
til diagnosticering
herunder forsinkelse til undersøgelse hos speciallæge eller på sy-
gehus. Derudover kan der være regionale forskelle, som til dels kan være relateret til
forskelle i fordelingen af speciallægepraksis, som nogle steder varetager en del af
endometriosebehandlingen, som i andre regioner varetages på hospital. Der kan des-
uden være udfordringer med manglende opmærksomhed på sygdommen både hos
kvinderne og blandt praktiserende læger, og der kunne med fordel være mere fokus
på tidlig diagnostik og medicinsk behandling, herunder smertebehandling.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har udarbejdet retningslinjer for
diagnostisk, udredning og behandling af endometriose, herunder såvel medicinsk
som kirurgisk behandling. Sundhedsstyrelsen imødeser, at selskabet aktuelt er ved at
udarbejde nye retningslinjer for diagnosticering af endometriose, og forventer at
dette vil bidrage til mere strukturerede
forløb inkl. diagnosticering.”
Det gør stort indtryk, når jeg modtager henvendelser som Louise Dreisigs, og der er
ingen tvivl om, at endometriose er en sygdom, som kan have store konsekvenser for
patienter. Jeg ser ligesom Sundhedsstyrelsen frem til de nye retningslinjer for diagno-
sticering af endometriose.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde