Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2687274_0001.png
Transportministeren
Sundhedsudvalget
Folketinget
4. april 2023
2023-1339
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Sundhedsudvalget har i brev af 7. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 191:
Hvilke uvildige undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekven-
ser, herunder fra støj- og luftforurening, er der foretaget i forbin-
delse med forslag til lov om rammerne for udvikling af Københavns
Lufthavn, Kastrup?
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Trafikstyrelsen, som oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Københavns Lufthavne A/S har fået udarbejdet en miljørapport
om den plan for udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup,
som et forslag til lov om rammerne for udvikling af Københavns
Lufthavn, Kastrup, skal muliggøre.
Miljørapporten er udarbejdet af hensyn til den politiske og offent-
lige interesse i miljøeffekter af udviklingen af Københavns Luft-
havn, selvom lovforslaget ikke er miljøvurderingspligtigt. Støj er
behandlet i rapportens kapitel 7 og luft er behandlet i rapportens
kapitel 10.
Miljørapporten er udarbejdet efter principperne i miljøvurderings-
loven, herunder er der anvendt
kvalificerede og kompetente ek-
sperter.
Det er almindelig praksis for miljøvurdering af konkrete
projekter, at det er bygherren, som fremlægger en miljørapport,
der er udarbejdet for bygherren af en ekstern rådgiver.
Lovforslaget er ikke byggeretsgivende og vil således skulle følges op
af ændrede landsplandirektiver samt kommune- og lokalplanlæg-
ning, før der kan ansøges om konkrete anlægsprojekter i medfør af
lovforslagets ændrede rammer. I den sammenhæng vil der blive
gennemført yderligere miljøvurderinger i henhold til miljøvurde-
ringsloven.”
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvilke uvildige undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser der er foretaget i forbindelse med forslag til lov om rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup
2687274_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen