Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2687297_0001.png
Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 804
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. oktober 2021
2021-2456
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 804:
Vil ministeren kommentere materialet fra Rådet for Bæredygtig
Trafik m.fl. foretræde for udvalget d. 28/9-21 vedrørende udvidel-
sen af Københavns Lufthavn i Kastrup, jf. TRU alm. del - bilag
487?
Svar:
Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. foretræde indeholder en række
relevante emner relateret til regeringens forslag om en ændring af
udbygningsloven for Københavns Lufthavn, som fremsat i regerin-
gens udspil
Tættere på
Grønne byer og en hovedstad i udvik-
ling.
Jeg skal i mit svar forsøge at berøre alle disse emner.
Grundlag for udvikling af Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn er forpligtet til løbende at tilpasse kapacite-
ten i lufthavnen til efterspørgslen. Det er en forpligtelse, som Fol-
ketinget i medfør af Lov om luftfart har pålagt Københavns Luft-
havn.
Med den nuværende kapacitet i Københavns Lufthavn vil det for-
mentlig være muligt at håndtere en betydelig vækst i antal passage-
rer og fly, men det vil medføre et lavere serviceniveau for passage-
rer og luftfartsselskaber i forhold til i dag. Det vurderes, at en for-
ringelse af serviceniveauet i Københavns Lufthavn ikke i væsentlig
grad vil medføre færre lokalt afrejsende fra lufthavnen, idet passa-
gerer i lufthavnens passageropland forventeligt fortsat vil benytte
lufthavnen; uanset serviceniveau og kapacitet.
En forringelse af serviceniveauet kan betyde, at afrejsetidspunk-
terne bliver spredt ud over døgnet, så mange passagerer er nødsa-
get til at rejse på skæve tidspunkter, fordi der ikke er kapacitet i
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om kommentar til henvendelse fra Borgergruppen CPH uden udvidelse om helbreds- og sundhedsmæssige effekter af en udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup
2687297_0002.png
Side 2/3
spidsbelastningsperioderne. Samtidig vil mange passagerer forven-
teligt opleve at skulle transporteres med bus til deres fly. Der vil
desuden være mere trængsel i terminalbygningerne, gates og andre
områder af lufthavnen, hvor der er mange passagervendte facilite-
ter. Endelig kan en lufthavn med manglende kapacitet have svært
ved at få flyene sendt afsted til tiden, hvilket kan medføre forsin-
kelser i lufttrafikstyringen; ikke kun i Danmark, men i hele Europa,
hvor der i forvejen er manglende kapacitet i dele af luftrummet.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 426 (TRU
alm. del.), som blev stillet 3. april 2020.
Ved en ændring udbygningsloven for Københavns Lufthavn er det
desuden vigtigt at holde sig for øje, at det er en lov, som fastsætter
de overordnede rammer for udvikling af lufthavnen. På den bag-
grund skal der fastsættes en nærmere planmæssig ramme. Herun-
der skal der gennemføres miljøvurderingsprocesser med inddra-
gelse af offentligheden, hvor lokale miljøpåvirkninger bliver grun-
digt belyst.
Grøn omstilling af luftfarten
En udvikling af Københavns Lufthavn skal sikre mere plads og en
fortsat høj kvalitet i terminalområderne, og samtidigt fremtidssikre
lufthavnen, så vi har infrastrukturen på plads til at tage imod frem-
tidens grønne fly. Den kan således være et led i at sikre, at flyvnin-
ger til og fra Københavns Lufthavn foregår med nye og moderne
fly, som forventeligt støjer mindre og har en lavere CO
2
-udledning.
Lufthavnens infrastruktur kan allerede i dag håndtere en væsentlig
stigning i antallet af flypassagerer, og en udbygning vil således ikke
i sig selv medføre øget flytrafik og flere passagerer.
Flytrafik vil naturligvis medføre et CO2-aftryk fra Københavns
Lufthavn, men vi løser ikke luftfartens klimaudfordringer ved at
undgå at videreudvikle lufthavnen. Den grønne omstilling af luft-
farten skal gå hånd i hånd med mobiliteten. Det gavner hverken
klimaet, luftfartssektoren eller Danmark at implementere tiltag der
risikerer at betyde, at luftfartsselskaber vælger at flyve uden om
Danmark. Det kan medføre karbonlækage og i værste fald øget
CO2-udledning fra længere og indirekte flyvninger. Vi skal udvikle
vores luftfartssektor, samtidig med at vi presser på for den grønne
omstilling og understøtter den effektive transport.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om kommentar til henvendelse fra Borgergruppen CPH uden udvidelse om helbreds- og sundhedsmæssige effekter af en udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup
2687297_0003.png
Side 3/3
Det er en stor og vigtig opgave at sikre en grøn omstilling af luftfar-
ten. Regeringen har fremlagt en køreplan for et grønt Danmark,
der betyder, at regeringen i 2022 vil lancere en samlet plan for den
grønne omstilling af flytrafikken. Her bliver det blandt andet cen-
tralt, at se nærmere de initiativer og virkemidler, som Luftfartens
Klimapartnerskab har anbefalet, herunder i lyset af covid-19 og de
grønne forslag i Europa-Kommissionens Fit for 55-pakke.
Lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavn
Det nævnes, at takstsystemet i Københavns Lufthavn vil kunne an-
vendes som en løsning på
”luftfartens
underbeskatning”. Jeg vil
gøre opmærksom på, at takstfastsættelsen i videst muligt omfang
sker efter aftale mellem lufthavnen og lufthavnsbrugerne. Ved fast-
sættelsen af taksterne skal lufthavnen og de faste lufthavnsbrugere
først ved forhandling søge at opnå enighed om taksterne, serviceni-
veau og de luftfartsmæssige investeringer for den kommende regu-
leringsperiode. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter Trafikstyrelsen
de årlige indtægtsrammer, som udgør det maksimale samlede be-
løb, som lufthavnen kan anvende som grundlag for fastsættelsen af
taksterne, den såkaldte ”fall back model”. Det er således ikke Tra-
fikstyrelsen, men derimod lufthavnen i samarbejde med luftfarts-
selskaberne, der fastsætter taksterne.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht