SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om kommentar til henvendelse fra Borgergruppen CPH uden udvidelse om helbreds- og sundhedsmæssige effekter af en udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Transportudvalget 2019-20

TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 422

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Transportudvalg

Dato: 23-06-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPLCT

Sagsnr.: 2005084

Dok. nr.: 1258151

Folketingets Transportudvalg har den 15. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 422

(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).

Spørgsmål nr. 422:

”Hvad

er de sundhedsmæssige konsekvenser af partikel- og støjforurening fra Køben-

havns Lufthavn for de borgere, som bor, arbejder eller går i skole/daginstitution i

nærheden af lufthavnen i dag? Ministeren bedes i forbindelse med besvarelse af

spørgsmålet også oplyse, hvilke sygdomme som er overrepræsenteret blandt de bor-

gere, der er bosat i området omkring lufthavnen, herunder diverse kræftformer, luft-

vejssygdomme og hjerte-kar sygdomme. Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af ar-

tikle ”Ny forsk i g: Udstød i g fra fly otorer ka give kræft” bragt de 28. ju i

2019 på www.fagbladet3f.dk, hvoraf det fremgår, at 12 lufthavnsarbejdere har fået

anerkendt blærekræft som arbejdsskade.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet nedenstå-

ende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Sundhedsstyrelsen

kan oplyse, at der ikke findes danske undersøgelser af sundheds-

mæssige konsekvenser af partikel- og støjforurening fra Københavns Lufthavn hos de i

spørgsmålet anførte borgere. Internationalt findes der overvejende undersøgelser af

helbredseffekter af flystøj og hjerte-kar-sygdomme.

A. Luftforurening fra flytrafik

En gennemgang af litteraturen viser, at der kun findes få epidemiologiske undersøgel-

ser af helbredseffekter af luftforurening fra flytrafik. Her anføres nogle nyere undersø-

gelser.

En forskergruppe fra Massachusetts Institute of Technology publicerede i 2015 en ar-

tikel

, hvor de ved brug af modeller havde beregnet, at civil luftfart på verdensplan

årligt medførte 16.000 for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler (PM

2,5

= partikler

med en diameter på under 2,5 µm) og ozon, Af det totale antal for tidlige dødsfald

skyldtes 87 % og 13 % henholdsvis PM

2,5

og ozon, mens 25 % kunne tilskrives LTO an-

delen. (LTO=landing and takeoff).

Yim SHI, Lee GI, Lee IH et al. Global, regional and local health imoacts of civil aviation emis-

sions. Environ Res Lett 2015; 10: 034001.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om kommentar til henvendelse fra Borgergruppen CPH uden udvidelse om helbreds- og sundhedsmæssige effekter af en udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup

Forskerne beregnede endvidere, at det årlige antal for tidlige dødsfald, der kunne til-

skrives PM

2,5

inden for en radius af 20 km fra enhver lufthavn over hele verden, ud-

gjorde 5.000 fra i alt ca. 1.000 lufthavne. Heraf forekom 25 % i Nordamerika, 38 % i

Europa og 22 % i Asien.

Forfatterne anfører, at de ikke specificerer for tidlige dødsfald i nærheden af hver en-

kelt lufthavn, fordi påvirkningerne beregnes for luftfart generelt og ikke for specifikke

lufthavne. Påvirkninger inden for 20 km fra en bestemt lufthavn kan derfor ikke tilskri-

ves denne lufthavn.

Samme år udkom en rapport fra National Academy of Sciences

, der gennemgik hel-

bredseffekter af de forskellige indholdsstoffer i luftforurening. Forekomsten af ultra-

fine partikler (partikler med en diameter på under 0,1 µm) i lufthavne var særligt be-

kymrende på grund af de relativt højere koncentrationer (højere end baggrunden), der

findes nær flyoperationer.

I rapporten anføres det, at adskillige epidemiologiske undersøgelser har set på effekter

af luftforurening på hjerte og lunger, men epidemiologiske undersøgelser ser sjældent

på helbredseffekter af luftforurening, der er specifik for luftfart. Det skyldes både, at

bidraget fra luftfarten til den omgivende luftforurening er lille, og at de forureninger,

der er forbundet med luftfarten, ligner dem fra trafikken og andre lokale forbrændings-

kilder. Der findes et begrænset antal epidemiologiske undersøgelser af lufthavnsarbej-

dere, hvor eksponeringer, der er specifikke for lufthavnsmiljøet bedre kan vurderes,

men hvor resultaterne ikke kan generaliseres til offentligheden, hvilket skyldes for-

skelle i eksponeringsniveauer og helbredsstatus.

I Los Angeles Internationale Lufthavn er det vist, at koncentrationen af ultrafine par-

tikler i vindens retning under typiske vestenvindforhold er mindst dobbelt så høj som

baggrundskoncentrationen i de fleste dagtimer i op til 16 km fra lufthavnen og med en

4-5 fold stigning 8-10 km fra lufthavnen

. Der foreligger to undersøgelser af helbreds-

effekter af ultrafine partikler fra lufthavnen i Los Angeles.

I en undersøgelse fra 2018

indgik 22 personer med mild til moderat astma, der gik to

ture af to timers varighed i henholdsvis en park inden for området med høj koncentra-

tion af ultrafine partikler (eksponering) og i en park uden for området (kontrol). Ekspo-

nering for lufthavnsrelaterede ultrafine partikler medførte øget akut systemisk inflam-

mation

, der blev påvist med en markør for inflammation i blodet, samt tegn på nedsat

lungefunktion. Forfatterne anfører, at undersøgelsen er den første af sin art, og at re-

sultaterne bør reproduceres.

Understanding airport quality and public health studies related to airports, Airport Coopera-

tive Research Program, report no 135, National Academy of Sciences, juni 2015.

Hudda N, Gould T, Hartin K et al. Emissions from an international airport increase particle

number concentrations 4 fold at 10 km downwind. Environ Sci Technol 2014;48:6628-35.

Habre R, Zhou H, Eckel SP et al. Short-term effects of airport-associated ultrafine particle ex-

posure on lung function and inflammation in adults with asthma. Environ Int 2018;118: 48-59

Inflammation er en biologisk reaktion, der har til opgave at fjerne skadelige påvirkninger og

begynde helingsprocessen.

Side 2

En undersøgelse

fra 2020 så på sammenhæng mellem ultrafine partikler og for tidlige

fødsler blandt godt 174.000 fødsler i perioden 2008-2016, hvor mødrene boede inden

for en radius af 15 km fra lufthavnen i Los Angeles.. Resultaterne, der ligeledes er de

første af sin art, viste en positiv sammenhæng, og forfatterne konkluderer, at emissio-

ner fra fly spiller en rolle for for tidlig fødsel, uafhængigt af udsættelse for støj og

(vej)trafikrelateret luftforurening under graviditeten. Som for den foregående under-

søgelse gælder det, at resultaterne bør reproduceres.

Sundhedsstyrelsens vurdering: De to undersøgelser tyder på en effekt af ultrafine par-

tikler fra fly, men resultaterne skal reproduceres af andre forskningsgrupper, inden der

kan drages en konklusion.

Flystøj og hjerte-kar-sygdomme

Undersøgelser af støj har overvejende set på hjerte-kar-sygdomme, dvs. forhøjet blod-

tryk, blodprop i hjertet og slagtilfælde, og overvejende i forbindelse med udsættelse

for vejstøj. Der foreligger dog flere internationale undersøgelser af flystøj og hjerte-

kar-sygdomme, der kort gennemgås her.

The Hyena study

, publiceret i 2008, er den første undersøgelse, der har set på påvirk-

ning af blodtrykket af fly- og vejstøj nær lufthavne. I undersøgelsen indgik 6 store eu-

ropæiske lufthavne, og der deltog 4.800 45-70-årige personer, der havde boet mindst

5 år nær en af lufthavnene. Resultaterne indikerede en øget risiko for forhøjet blodtryk

i forbindelse med langtidsudsættelse for natlig flystøj. Da det er en tværsnitsundersø-

gelse, der ikke kan vise, om forhøjelsen af blodtrykket er indtrådt før eller efter udsæt-

telsen for flystøj, kan der ikke siges noget om en årsagssammenhæng.

I forbindelse med WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region, pub-

liceret i 2018, udarbejdede de nedsatte arbejdsgrupper systematiske reviews vedrø-

rende helbredseffekter af miljøstøj, herunder flystøj og hjerte-kar-sygdomme, baseret

på litteratursøgninger i perioden 2000-2015

For forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet og slagtilfælde fandtes en positiv sammen-

hæng mellem vejtrafikstøj og blodprop i hjertet, baseret på undersøgelser af god kva-

litet. For undersøgelsen som helhed konkluderede forfatterne, at for at kunne vurdere

betydningen af udsættelse for støj er der behov for evidens af bedre kvalitet baseret

på longitudinelle

studier. Undersøgelserne af flystøj var helt overvejende tværsnits-

studier, hvor kvaliteten af evidensen blev vurderet som lav eller meget lav.

Wing SE, Larson TV, Hudda N. et al. Preterm birth among infants exposed to

in utero

ultrafine

particles from aircraft emissions. Environ Health Perspect 2020;128(4):047002-9.

Jarup L, Babisch W, Houthuijs D et al. Hypertension and exposure to noise near airports: the

Hyena study, Environ Health Perspect 2008;116,31:329-33.

Van Kempen E, Casas M, Pershagen G, Foraster M. WHO Environmental noise guidelines for

the European region; a systematic review on environmental noise and cardiovascular and met-

abolic effects: a summary. 1nt J. Environ Res Public Health 2018;15:1-59.

Et longitudinelt stadium indhenter data på mere end et tidspunkt for at undersøge en

udvikling over tid, mens tværsnitsstudier kun måler på et tidspunkt.

Side 3

For flystøj og forhøjet blodtryk foreligger der tre nyere undersøgelser, hvor et svensk

og et græsk kohortestudie begge fandt en positiv sammenhæng, mens et tysk studie

ikke fandt en sammenhæng

Et systematisk review og metaanalyse af flystøj og risiko for slagtilfælde fra 2019

baseret på 7 studier, fandt en ikke statistisk signifikant øget risiko for slagtilfælde. Når

det største studium blev udeladt, var sammenhængen lige akkurat signifikant.

Sundhedsstyrelsens vurdering: Der foreligger ikke tilstrækkelig evidens for at udsæt-

telse for flystøj medfører udvikling af hjerte-kar-sygdom, og der er behov for evidens

af bedre kvalitet baseret på longitudinelle studier.

Flystøj og diabetes

WHOs arbejdsgruppe vedrørende hjerte-kar-sygdommen gennemgik to undersøgelser

af flystøj og forekomst af diabetes, der er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, og

fandt ingen sammenhæng. Siden da er der publiceret et kohortestudium fra Schweiz

der fandt positive sammenhænge mellem vejstøj og flystøj og forekomst af diabetes,

men ikke med trafikrelateret luftforurening. Forfatterne anfører, at der er behov for

større longitudinelle studier for at bekræfte disse fund samt at inddrage indendørs støj

og støj, der ikke skyldes transport.

Sundhedsstyrelsens vurdering. Der er behov for flere undersøgelser, inden der kan dra-

ges en konklusion om en sammenhæng mellem flystøj og diabetes.

D. Samtidig udsættelse for luftforurening og støj

Nogle få nylige studier har set på effekten af samtidig udsættelse for transportstøj (vej-

støj) og luftforurening på hjerte-kar-sygdomme med inkonsistente resultater. Nogle

studier viser en uafhængig effekt af de to eksponeringer på risikoen for udvikling af

hjerte-kar-sygdomme. Andre viser, at effekten af luftforurening forsvinder, når der ju-

steres for vejstøjtrafik eller omvendt

En undersøgelse fra Schweiz

, publiceret i 2019 med 4,4 mio. deltagere fandt sam-

menhænge mellem langtidsudsættelse for støj fra vej-, fly- og jernbanetrafik og øget

risiko for død af blodprop i hjertet, Disse associationer var uafhængige af de effekter,

der blev observeret af luftforurening bestemt ved PM

2,5

eller nitrogendioxid. Effek-

terne af luftforurening aftog, når der blev justeret for transportstøj. Forfatterne kon-

kluderer, at undersøgelsen tyder på, at der er en sammenhæng mellem transportstøj

Pyko A, Lind T, Mitkovskaya N, et al. Transportation noise and incidence of hypertension. Int

J Hyg Environ Health 2018;221,8:1133-41.

Vejhofen VM, Hegewald J, Euler U et al. Aircraft noise and the risk of stroke.

A systematic review and meta-analysis. Dtsch Arztebl Int 2019;116:237-44.

Eze IC, Foraster M, Schaffner E et al. Long-term exposure to transportation noise and air pol-

lution in relation to incident diabetes in the SAPALDIA study. Int J Epid 2017;1115-25.

Sørensen M, Pershagen G. Transportation noise linked to cardiovascular disease independ-

ent from air pollution. Eur Heart J 2019;40:604-6.

Heritier H, Vienneau D, Foraster M et al. A systematic analysis of mutual effects of transpor-

tation noise and air pollution exposure on myocardial infarction mortality; a nationwide cohort

study from Switzerland. Eur Heart J 2019;40:598-603.

Side 4

og dødelighed af blodprop i hjertet uafhængigt af luftforurening, og at studier af luft-

forurening, der ikke justerer adækvat for udsættelse for transportstøj risikerer at over-

estimere sygdomsbyrden af hjerte-kar-sygdomme forårsaget af luftforurening. En væ-

sentlig svaghed ved undersøgelsen er, at der mangler oplysninger om livsstilsfaktorer,

herunder rygning, hvorfor resultaterne må reproduceres i longitudinelle studier, der

tager højde for disse mangler.

Sundhedsstyrelsens vurdering: Der er behov for flere undersøgelser, herunder under-

søgelser af flere helbredseffekter end dødelighed af blodprop i hjertet, inden der kan

drages en konklusion.

Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at der foreligger undersøgelser af om der er

sygdomme, der er overrepræsenteret blandt borgere, der er bosat i området omkring

Københavns Lufthavn.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Laura Thordahl

Side 5