Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2681562_0001.png
Folketingets sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1970
Doknr.
676526
Dato
24-03-2023
Folketingets sundhedsudvalg har d. 24. februar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 170 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 170:
Vil ministeren kommentere rapporten "Menneskelige og økonomiske omkostninger,
når
børn vokser op i familier med psykisk sygdom” og rapportens hovedresultater og
anbefalinger, jf. SUU alm. del - bilag 39? Hvilke initiativer har ministeren taget for at
adressere de problemer og udfordringer, som rapporten beskriver?
Svar:
Som samfund har vi et ansvar for hjælpe børn og unge, der vokser op i familier
med forældre, der af forskellige grunde ikke i tilstrækkelig grad kan varetage
omsorgen for deres børn. Det er afgørende, at disse børn støttes i at komme
godt videre i livet.
Serviceloven indeholder muligheder for at sikre hjælp til børn og unge, når de
har behov for det. Inden for rammerne af lovgivningen er der således en klar
pligt til at underrette, jf. servicelovens §§ 152-154, når man som fag- eller
privatperson er bekymret for, at et barn kan have behov for særlig støtte.
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har endvidere
skærpet underretningspligt.
Kommunen skal behandle underretninger inden for 24 timer og på den
baggrund iværksætte en udredning af barnet, hvis det vurderes, at barnet kan
have behov for særlig støtte. I det tilfælde skal kommunen således udarbejde
en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Kommunen skal her
sørge for at afdække alle aspekter af barnets trivsel og udvikling med henblik
på at iværksætte den rette indsats. På baggrund af den børnefaglige
undersøgelse vurderer kommunen, om der er behov for at iværksætte særlig
støtte til barnet eller den unge og forældrene efter serviceloven § 52.
Det er samtidig vigtigt at anerkende, at der er behov for en tværfaglig indsats
for børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom. Jeg er derfor
optaget af, at det sociale system arbejder sammen med andre fagområder i
sådanne sager.
Af den grund er jeg bl.a. også glad for, at vi i aftalen om 10-årsplanen for
psykiatrien og mental sundhed fra september 2022 har prioriteret midler til
etablering af et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk
1
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om kommentar til rapporten "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom
2681562_0002.png
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Tilbuddet skal sikre mulighed for
udredning og lettere behandlingstilbud uden for behandlingspsykiatrien til børn
og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Samtidig
skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde,
herunder med fokus på smidigere deling af nødvendige oplysninger, mellem
kommuner, almen praksis, børne- og ungdomspsykiatrien og civilsamfundet
om børn og unge med mistrivsel og lettere psykiske symptomer
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2