SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om kommentar til rapporten "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)

B 13 - endeligt svar på spørgsmål 3

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)

Dato: 06-02-2023

Enhed: PSYK

Sagsbeh.: DEPMZO

Sagsnr.: 2300369

Dok. nr.: 2553438

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 3

(B 13) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren med bidrag fra socialministeren oplyse, hvad der aktuelt er af ordnin-

ger og tilbud m.v. på sundheds- og socialområdet, som støtter familier med hjemme-

boende børn, som pludselig mister mor eller far, eller hvor moren eller faren er me-

get alvorlig syg, med rådgivning og vejledning om, hvordan sorgen kan håndteres?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Social-, Bolig- og Ældremini-

steriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser, at der er ikke særskilt lovgivning på det so-

ciale område for børn der mister en forælder. Servicelovens bestemmelser om den

børnefaglige undersøgelse og særlig støtte kan imidlertid omfatte denne målgruppe.

Kommunen skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50,

hvis det må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. På baggrund

af den børnefaglige undersøgelse vurderer kommunen, om der er behov for at iværk-

sætte særlig støtte til barnet/den unge og forældrene efter serviceloven § 52. Særlig

støtte kan fx være familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges pro-

blemer, en fast kontaktperson, der kan støtte barnet eller den unge, eller anden

hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk

støtte.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at folkeskolelovgivningen ikke indeholder

særskilte bestemmelser om støtte til elever, der er i krise som følge af f.eks. alvorlig

sygdom, dødsfald eller stofmisbrug i familien. Efter folkeskolelovens § 18, stk. 2 skal

det bl.a. sikres, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne trives i skolens sociale

fællesskaber. Mange skoler har i praksis AKT-vejledere (adfærds-, kontakt- og trivsels-

vejledere) eller andre særlige vejledere, der kan støtte børn i sådanne situationer.

Kommunernes pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) kan også inddrages i arbej-

det med at støtte elever i psykisk mistrivsel som følge af f.eks. alvorlig sygdom, døds-

fald eller stofmisbrug i familien.

Jeg kan herudover oplyse, at der med sundhedsloven er fastsat regler om personers

ret til tilskud til psykologbehandling i praksissektoren ved en række bestemte alvor-

lige livsbegivenheder. Det gælder fx ret til tilskud til psykologbehandling, hvis man er

pårørende til alvorligt psykisk syge personer, er pårørende til personer, der er ramt af

en alvorligt invaliderende sygdom eller er pårørende til dødsfald.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om kommentar til rapporten "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Med finansloven for 2021 blev der afsat 2,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at styrke

sorglinjen. Midlerne er forankret og udmøntes under Indenrigs- og Sundhedsministe-

riets ressortområde. Sorglinjen er et landsdækkende tilbud, hvor pårørende og efter-

ladte fra 13 år og op, som har behov for at tale om det at være pårørende til en alvor-

lig syg eller som har mistet, kan tale med frivillige, der selv har oplevet at miste et

barn, partner, forældre eller søskende. Sorglinjen består af frivillige, der gennemgår

et uddannelsesforløb, hvor de klædes på til at anvende egne erfaringer. Sorglinjen

har åbent hver dag, hele året og kan anonymt tilgås via telefon, chat, sms og brev-

kasse. Sorglinjen benyttes årligt af mellem 1.500 og 2.000 borgere.

Med SSA-reserven for 2020-2023 blev der afsat 8 mio. kr. i 2020-2023 til viderefø-

relse af Det Nationale Sorgcenter. Midlerne er forankret og udmøntes under Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets ressortområde. Centeret skal opbygge kompetencer og

udbrede viden om tidlige indsatser og behandling af mennesker med kompliceret

sorg. Derudover skal centeret have fokus på at styrke og koordinere forskning i for-

hold til udviklingen af konkrete evidensbaserede behandlingstilbud og tidlige indsat-

ser og indsamle, systematisere og formidle viden til sorgområdets aktører i regioner

og kommuner.

Derudover er der med hhv. aftale om udmøntning af satspuljen for 2010 og aftale om

udmøntning af satspuljen for 2015 afsat varige driftsmidler på i alt 6,3 mio. kr. årligt

til Børn, Unge og Sorg, som er en afdeling i det Nationale Sorgcenter. Midlerne er for-

ankret og udmøntes under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressortområde. Afde-

lingens formål er at skabe lindring for børn og unge, som oplever død eller alvorlig fy-

sisk sygdom i den nærmeste familie. Med aftale om udmøntning af satspuljen for

2019 blev kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Derudover er der med finansloven for 2022 afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2023-

2025 til en styrket indsats for børn som pårørende. Midlerne er forankret og udmøn-

tes under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde.

Regeringen vil derudover sikre en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien og vil

med historisk store investeringer prioritere yderligere 3 mia. kr. til området, der kom-

mer oveni aftalen fra september 2022, så området om 10 år er løftet med 4 mia. kr.

om året. Med aftalen fra september blev der bl.a. afsat 250 mio. kr. årligt til etable-

ringen af et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og sympto-

mer på psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har i 2012 offentliggjort nationale anbefalinger for sundhedsper-

soners møde med pårørende til alvorligt syge, med henblik på at komme med anvis-

ninger til, hvordan sundhedspersoner bør identificere pårørendes eventuelle behov

for støtte og inddragelse i løbet af patientens sygdomsforløb.

I anbefalingerne er der bl.a. fokus på børn som pårørende, og deres behov for støtte

ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos en forælder eller søskende. Af anbefalingen

fremgår bl.a. at sundhedspersonalet gerne skal give forældrene/nærmeste omsorgs-

giver råd og vejledning til at klare situationen og til at videregive alderssvarende in-

formation til barnet/den unge. Derudover anbefales det bl.a. også, at sundhedsperso-

nalet kan henvise barnet/dets forældre til mulige professionelle støttende tilbud ved

behov.

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om kommentar til rapporten "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

I anbefalingen bemærkes, at både almen praksis, kommunerne, og regionerne er cen-

trale aktører i indsatsen for pårørende. Forudsætningen for en god indsats er et godt

samarbejde i de enkelte sektorer

–

både internt inden for egen organisation og på

tværs af sektorerne.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3