Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Dato: 20-09-2022
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2209174
Dok. nr.: 2403532
Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 30. juni 2022 stillet følgende spørgsmål
538 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af
ikkemedlem af udvalget (MFU) Maja Torp (V).
Spørgsmål 538:
”Vil
ministeren oplyse, hvorledes det sikres, at indsatte med opioidafhængighed, der
under deres fængsling har modtaget behandling med Buvidal, også efter afsoningen
kan modtage denne form for behandling?”
Svar:
Sundhedsministeriet har fra Sundhedsstyrelsen indhentet følgende svarbidrag, hvortil
jeg kan henholde mig:
”Den iværksatte substitutionsbehandling bør fortsættes efter afsoning i Kriminalfor-
sorgens institutioner, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om substitutionsbehandling.
Det er væsentligt at undgå afbrydelser i substitutionsbehandlingen.
I Sundhedsstyrelsens ”Vejledning til læger som behandler opioidafhængige patienter
med substitutionsmedicin” beskrives i kapitel
5 afsnit 4, hvorledes der bør samarbej-
des og skabes sammenhæng i stofmisbrugsbehandlingen. I afsnittet redegøres for,
hvorledes behandlingen iværksat for opioidafhængighed også bør kunne fungere i si-
tuationer, hvor patienter med stofmisbrug fx fremstilles i dommervagten, varetægts-
fængsles eller indsættes i kriminalforsorgens institutioner. Misbrugsbehandling, som
opstartes i Kriminalforsorgens institutioner, skal kunne videreføres i kommunalt regi
og det bør tilstræbes, at der etableres kommunikation i god tid inden løsladelsen ef-
ter endt afsoning. Der skal således sikres en sammenhæng i behandlingen for opio-
idafhængighed.
I forhold til valg af præparat til substitutionsbehandlingen, beskriver vejledningens
kapitel 11 afsnit 2 hvorledes buprenorphin pga den mindre risiko for overdosistil-
fælde bør være førstevalgspræparat. Omlagt behandling fra buprenorphin (eksem-
pelvis fra Buvidal) til anden substitutionsmedicin vil derfor alene kunne tænkes at fo-
regå i tilfælde, hvor den behandlende læge i kraft af sin faglighed vurderer, at der er
grundlag herfor. Det er som med al anden læge-patientkontakt vigtigt, at patienten
informeres og inddrages, ligesom patientens præference bør tillægges værdi ved valg
af substitutionsmedicin.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen