Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2686029_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 31‐03‐2023 
Enhed: DAICY 
Sagsbeh.: DEPTAAR 
Sagsnr.: 2302505 
Dok. nr.: 2599133 
 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 153 (Alm. del), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 15. februar 2023. 
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF). 
 
Spørgsmål nr. 153:  
”Vil ministeren redegøre for mulighederne for, som forælder, at få indsigt i sit barns 
sundhedsoplysninger, når barnet er mellem 15‐17 år – eksempelvis til tider, kommu‐
nikation m.m. via Min Sundhedsplatform?” 
 
Svar: 
MinSundhedsplatform er en regional løsning, som kan anvendes af borgere i Region 
Hovedstaden og Region Sjælland. Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet har derfor til 
brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Region Hovedstaden, der på vegne af begge 
regioner oplyser følgende: 
 
”Det følger af sundhedslovens § 17, at når et barn fylder 15 år, er det som udgangs‐
punkt barnet selv, der skal samtykke til behandling og undersøgelse. Det følger endvi‐
dere af sundhedsloven, at forældremyndighedsindehaverne skal informeres og ind‐
drages. Dette skal bl.a. ses i lyset af forældremyndighedsindehavernes omsorgsfor‐
pligtelse i henhold til forældreansvarsloven.  
 
Forældre til 15‐17‐årige har mulighed for at få aktindsigt i den mindreåriges sund‐
hedsoplysninger via aktindsigt i barnet/den unges journal. Dette kan ske ved, at rette 
henvendelse til den behandlende afdeling/klinik.  
 
Afdelingen skal efter anmodning fra forældrene udlevere oplysninger fra den mindre‐
åriges journal. Efter en konkret vurdering af indholdet i den mindreåriges journal, kan 
der være specifikke oplysninger i journalen, som hospitalet ikke kan udlevere til for‐
ældrene. Dette kan for eksempel være oplysninger om anvendelse af prævention, 
abort eller behandling for kønssygdomme uden forældrenes vidende.  
 
Den mindreårige har også fra det fyldte 15. år efter sundhedsloven en selvstændig ret 
til aktindsigt i sin journal. Fra den mindreårige fylder 15 år, kan vedkommende få eget 
NemID og dermed selv logge på MinSP, hvor den mindreårige også kan tilgå sine 
sundhedsoplysninger. 
 
Det er Region Hovedstadens vurdering, at den 15‐17‐årige ikke kan oprette en fuld‐
magt til forældrene før det fyldte 18. år. Det er dermed ikke muligt, at den unge giver 
sine forældre fuldmagt til at tilgå MinSP.” 
 
 
 
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om forældre i dag kan få fuldmagt til at tilgå sit barns sundhedsoplysninger, når barnet er mellem 15-17 år via Min Sundhedsplatform
 
Jeg kan henholde mig til ovenstående.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
Side 2