Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-03-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2302684
Dok. nr.: 2583235
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. februar 2023.
Spørgsmål nr. 151:
”Vil
ministeren oplyse, om Astrid Lindgrens barnsjukhus i Stockholm stadig har stand-
set hormonbehandlingen af børn under 16 år, som det blev meldt ud i Läkartidningen
i maj 2021, og vil ministeren oplyse hvordan Sundhedsstyrelsen stiller sig til den sven-
ske beslutning, der skulle være affødt af dels bekymring for om børnene er i stand til
at overskue konsekvenserne af behandlingen og dels betydelige bivirkninger forbun-
det med behandlingen som f.eks. hjertekarsygdomme, osteoporose, forhøjet kræftri-
siko og blodpropper?”
Svar:
Indenrigs- og sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har væ-
ret opmærksom på, at Astrid Lindgrens Barnsjukhus i Stockholm den 1. maj 2021
valgte at standse tilbuddet om hormonbehandling til børn under 16 år med kønsligt
ubehag.
Astrid Lindgrens barnsjukhus har fortsat standset hormonbehandlingen af børn under
16 år med kønsligt ubehag, da der afventes igangsættelse af et forskningsstudie.
Imens dette afventes, er der tilbud om en individuel vurdering, hvor der i særlige til-
fælde kan gives hormonbehandling. Valget om at standse tilbuddet var en lokal be-
slutning på dette ene sygehus. Der tilbydes stadig hormonbehandling til børn under
16 år på andre sygehuse i Sverige.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der tidligere har været en del kritik af den svenske
tilgang og organisering, og den svenske regering har igangsat flere initiativer på områ-
det, herunder revidering af den svenske retningslinje fra 2015 og en evidensgennem-
gang af området vedrørende udredning og behandling af børn og unge samt viden
om langtidseffekter og mental sundhed. Som følge heraf er den svenske retningslinje
om hormonbehandling blevet opdateret i februar 2022. Med opdateringen blev det
besluttet, at hormonbehandling af børn under 16 år bør foregå som et forskningsstu-
die med henblik på at få mere evidens på området.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at som ved al anden medicinsk behandling kan der, ud
over den tilsigtede effekt, også være uønskede effekter og potentielle skadevirknin-
ger af hormonbehandlingen, særligt ved langtidsbehandling.
Ved behandling med østrogen kan der bl.a. være øget risiko for veneblodpropper,
forhøjede mængde fedtstoffer i blodet, galdesten og vægtøgning, mens der ved be-
handling med testosteron kan være øget risiko for bl.a. forhøjet blodprocent, vægt-
øgning og akne. Påvirkning af knogletæthed og fertilitet kan også være mulige