Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2717573_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJMH
Sagsnr.: 2302663
Dok. nr.: 2693173
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 146 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 146:
”Vil
ministeren redegøre for, om arvelige sygdomme er overrepræsenteret blandt
indvandrere og efterkommere?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Nogle
arvelige sygdomme forekommer hyppigere i nogle dele af verden end i Dan-
mark
og også omvendt. Nogle arvelige sygdomme vil derfor forekomme hyppigere
hos indvandrer og efterkommere fra bestemte regioner, mens andre arvelige syg-
domme vil forekomme hyppigere hos indvandrer og efterkommere fra andre regio-
ner.
Supplerende bemærkninger
I almindeligt sprogbrug er arvelige sygdomme de sygdomme, hvor der er en ændring i
et enkelt gen, som kan overføres til næste generation via en sædcelle eller ægcelle.
Selv om der er mange tusinde arvelige sygdomme, er de oftest sjældne enkeltvis.
Arvelige sygdomme er genetiske, men ikke alle genetiske sygdomme er arvelige. Ge-
netiske faktorer spiller en rolle som risikofaktorer for mange almindelige folkesyg-
domme, som allergi, hjertekarsygdomme, kræft, demens og psykiatrisk sygdom. Her
er der tale om at mange gener, op til i hundredvis, hver giver et lille bidrag til syg-
dommen, som desuden udvikler sig i samspil med miljøfaktorer herunder livsstil. Det
betyder, at man i nogle familier ser en vis ophobning af sygdomstilfælde. Det er fx
velkendt, at allergi kan
være ”arvelig” på denne måde. Men en gentest kan ikke af-
gøre, hvem der får sygdommen.
Borgere med etnisk minoritetsbaggrund (indvandrere og efterkommere) i Danmark
kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande, og der er derfor tale om en
sammensat gruppe. I 2022 kom der flest indvandrer til Danmark fra Polen, Syrien, Ru-
mænien, Tyrkiet og Tyskland
1
.
Nogle arvelige sygdomme vil forekomme hyppigere hos indvandrer og efterkommere
fra fx Polen, mens andre arvelige sygdomme vil forekomme hyppigere hos indvandrer
og efterkommere fra fx Syrien, og tilsvarende vil nogle arvelige sygdomme fore-
komme hyppigere hos borgere med dansk baggrund.
1
Indvandrere i Danmark 2022, Udgivet af Danmarks Statistik, December 2022
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm., om arvelige sygdomme er overrepræsenteret blandt indvandrere og efterkommere
2717573_0002.png
Nedenfor er eksempler på to arvelige sygdomme der forekommer hyppigt i hhv. en
anden region af verden og i Danmark.
Hæmoglobinopatier
Hæmoglobinopatier er arvelige hæmoglobinsygdomme, som ofte er forbundet med
høj sygelighed og dødelighed, hvis man har arvet et sygt gen fra begge sine forældre.
Hæmoglobinopatier er relativt hyppige i: Middelhavsområdet, Iran, Irak, Pakistan, Af-
rika (eller af afrikansk oprindelse), Mellemøsten, Indien og Sydøstasien
2
.
Alfa-1-antitrypsinmangel
Alfa-1 antitrypsinmangel er en arvelig tilstand, der kan give lungesygdom (KOL) hos
voksne og leversygdom hos både børn og voksne. Hyppigheden er størst i Skandina-
vien. Der er mange varianter af Alfa-1 antitrypsinmangel. I Danmark har 1 ud af 1.500
en variant af Alfa-1 antitrypsinmangel, der kan give sygdom, hvorimod det fx er en
meget mere sjælden tilstand i Asien
3
.
Genetiske faktorer der spiller en rolle som risikofaktor kan også forekomme hyppi-
gere i nogle populationer. Fx diskuteres arvelighed ved diabetes og migranter/etniske
minoriteter i videnskabelige sammenhænge
4,5,6
.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
2
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
en medicinsk teknologivurdering ©
Sundhedsstyrelsen, Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering 2009
3
de Serres FJ, Blanco I, Fernández-Bustillo E. PI S and PI Z alpha-1 antitrypsin deficiency world-
wide. A review of existing genetic epidemiological data. Monaldi Arch Chest Dis. 2007
Dec;67(4):184-208. doi: 10.4081/monaldi.2007.476. PMID: 18309698.
4
Kragelund Nielsen, K., et al.: Gestational diabetes risk in migrants: a nationwide, register-
based study of all births in Denmark 2004 to 2015. The Journal of Clinical Endocrinology and
Metabolism, 2020. 105(3): s. 693-703.
5
Povlsen, L., B. Olsen & S. Ladelund: Diabetes in children and adolescents from ethnic minori-
ties: barriers to education, treatment and good metabolic control. Journal of Advanced Nurs-
ing, 2005. 50(6): s. 576-582
6
Andersen, G.S., et al.: Diabetes among migrants in Denmark: incidence, mortality, and preva-
lence based on a longitudinal register study of the entire Danish population. Diabetes Research
and Clinical Practice, 2016. 122: s. 9-16
Side 2