Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-03-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPADA
Sagsnr.: 2302247
Dok. nr.: 2572186
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del), som Folketingets Sund-
hedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 138:
”Hvad
mener ministeren om Region Syddanmarks planer om at lukke akutmodtagel-
sen og sengeafsnit på børne- og ungepsykiatrien i Esbjerg?”
Svar:
Børn og unge skal have den fornødne hjælp, når de får behov for akut psykiatrisk be-
handling. Alt andet er helt uacceptabelt. Det forventer jeg, at regionen er helt op-
mærksom på, når de træffer endelig beslutninger om tilrettelæggelsen af de psykia-
triske tilbud i regionen.
Der skal dog ikke herske nogen som helst tvivl om, at regeringen mener, at psyki-
atrien har brug for et markant løft. Et løft, der også rækker ud over aftalen om en 10-
årsplan for psykiatrien og mental sundhed, som blev indgået i efteråret.
Derfor har regeringen med regeringsgrundlaget lagt et tårnhøjt ambitionsniveau for
psykiatrien med historisk store investeringer. Regeringen vil prioritere et markant løft
af den samlede indsats i psykiatrien ved at tilføre 3 mia. kr. over de næste 10 år. Mid-
lerne kommer oveni de 0,5 mia. kr. årligt fra den tidligere psykiatriaftale, så vi om 10
år har øget bevillingen til psykiatriområdet med 4 mia. kr.
I den tidligere psykiatriaftale blev der bl.a. prioriteret 77,2 mil. kr. til en her-og-nu ka-
pacitetspakke, som skal styrke den regionale psykiatri med flere senge og ikke mindst
hænder til at løfte opgaverne. Det skulle også gerne komme en presset børne- og un-
gepsykiatri til gode.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde