Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNAK
Sagsnr.: 2302180
Dok. nr.: 2648392
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 126:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad ventetiderne har været hvert år siden år 2000 til i dag
til udredning og behandling af kunstig knæ og hofte.”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der
lægges indledningsvist til grund, at der i spørgsmålet refereres til erfarede ven-
tetider på baggrund af patientbaserede registeroplysninger. Sundhedsdatastyrelsen
kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er muligt at lave en sammenlignelig tidsserie
over de erfarede ventetider til indsættelse af kunstigt knæ eller kunstig hofte for den
ønskede periode.
Det skyldes, at der i to omgange, i 2004 og senest i 2019 (i forbindelse med overgang
til nyt Landspatientregister - LPR3) - er indført nye ventetidsregistreringer og nye de-
finition af ventetid.
Sundhedsdatastyrelsen har derfor opgjort følgende på baggrund af det daværende
LPR2:
1. Ventetid til indsættelse af kunstigt knæ hhv. kunstig hofte, 2005-2018
Ventetiden er her defineret som summen af a) ventetid fra henvist til udredning til
start af udredning og b) ventetid fra henvist til behandling til behandling start. Dvs.
perioden, hvor patienten er under udredning, er ikke medtalt i ventetiden.
2004 var et indfasningsår for de dengang nye ventetidsregistreringer, hvorfor der ikke
kan opgøres retvisende 2004-tal. For årene før 2004-2005 er det ikke muligt at lave
en egentlig ventetidsopgørelse på baggrund af LPR, idet der ikke var dedikerede ven-
tetidsregistreringer.
For de seneste år har Sundhedsdatastyrelsen opgjort følgende på baggrund af LPR3:
2. Udredningstid ved indsættelse af kunstigt knæ hhv. kunstig hofte, 2020-
2022
3. Ventetid til behandling ved indsættelse af kunstigt knæ hhv. kunstig hofte,
2020-2022